FAQ

Tegning af mor med mange spørgsmål om amning

Faktaboks

Her finder du svar på de spørgsmål, vi oftest hører i vores vejledning og netværksgrupper.

Indholdsfortegnelse

  1. Graviditet og fødsel
    1. Kan alle amme?
    2. Skal jeg malke ud inden fødslen?
    3. Mine bryster er meget små - kan jeg godt amme alligevel? 
    4. Jeg er brystopereret - kan jeg amme?
    5. Mit barn er født for tidligt - hvordan kan jeg amme?
    6. Jeg skal have planlagt kejsersnit - kan jeg stadig amme? 
    7. Mit nyfødte barn vil ikke tage brystet - hvad kan jeg gøre?
  2. De første dage
    1. Mine bryster er hårde og spændte - hvad gør jeg ved det?
    2. Hvor meget skal jeg amme?
    3. Hvordan ved jeg, at min baby er mæt?
    4. Skal jeg vække min baby om natten?
    5. Hvornår må jeg give mit barn en sut?
  3. Mælkeproduktion
    1. Skal jeg amme fra begge bryster hver gang eller kun det ene? 
    2. Hvornår skal jeg skifte bryst?
    3. Jeg bruger ammebrikker - får jeg så for lidt mælk?
    4. Jeg tror ikke, jeg har nok mælk - hvad kan jeg gøre?
    5. Jeg har voldsomt meget mælk - hvad kan jeg gøre? 
  4. Sutteteknik
    1. Hvordan skal jeg sidde når jeg ammer?
    2. Hvordan placerer jeg bedst baby ved brystet?
    3. Mine brystvorter vender indad - hvordan kan jeg amme? 
    4. Jeg tror, mit barn har stramt tungebånd - hvad gør jeg?
  5. Sår og smerter
    1. Det gør ondt når jeg ammer - er det normalt?
    2. Jeg har fået sår - hvad skal jeg gøre? 
    3. Jeg har fået en knude på brystet, og det gør ondt når jeg ammer - hvad kan det være? 
    4. Jeg har fået svamp - hvordan får jeg det væk? 
    5. Mit barn bider - hvordan kan jeg stoppe det? 
  6. Søvn
    1. Jeg føler, jeg er vågen hele natten - kan jeg gøre noget for at få mere søvn?
    2. Hvorfor vågner min baby, hver gang jeg lægger ham fra mig?
    3. Min baby sover kun 1 time ad gangen om dagen - hvorfor vil hun ikke sove mere?
    4. Min baby falder i søvn under amningen
    5. Mit barn vil ammes nonstop hele natten - hvorfor?
  7. Trivsel
    1. Hvordan ved jeg, at min baby får nok mælk?
    2. Hvorfor tager mit barn ikke på?
    3. Min babys afføring er blevet grøn - hvorfor?
    4. Hvor tit skal en ammebaby have afføring?
    5. Min baby døjer meget med luft i maven - hvad kan jeg gøre ved det?
    6. Mit barn gylper meget - hvorfor?
    7. Min baby er utilfreds om aftenen, søger brystet men vil alligevel ikke spise - hvad sker der? 
    8. Mit barn laver flitsbuen, hver gang jeg tilbyder brystet - hvad kan jeg gøre? 
  8. Udmalkning
    1. Skal jeg malke ud? 
    2. Kan man malke ud i stedet for at amme?
    3. Jeg kan ikke få noget mælk ud med min pumpe - hvad gør jeg?
  9. Amning og flaske
    1. Mit barn kan ikke sutte - hvordan kan jeg komme til at amme?
    2. Min fuldammede baby skal passes - hvad gør jeg?
    3. Jeg er blevet anbefalet at give en natflaske - er det godt eller skidt?
    4. Jeg skal supplere - hvordan gør jeg det bedst?
  10. Må jeg det her? 
    1. Hvad skal jeg undgå at spise, når jeg ammer? 
    2. Hvad gør jeg, hvis jeg skal have medicin?
    3. Må jeg amme mit barn, hvis jeg er blevet syg? Kan jeg smitte?
    4. Må jeg gå på kur når jeg ammer? 
    5. Må jeg drikke et glas vin eller øl, når jeg ammer?
  11. Fast føde
    1. Hvornår skal jeg starte med at give min baby fast føde?
    2. Hvordan starter jeg bedst min baby op på fast føde?
    3. Mit barn vil ikke spise fast føde - skal jeg stoppe med at amme? 
  12. Ammestop
    1. Mit barn skal starte i institution - skal jeg stoppe med at amme?
    2. Hvornår skal man stoppe med at amme? 
    3. Hvordan stopper jeg med at amme?
    4. Jeg er stoppet med at amme, men har fortrudt. Kan jeg starte igen? 
    5. Jeg skal i fertilitetsbehandling - skal jeg stoppe med at amme? 
    6. Jeg er blevet gravid - skal jeg stoppe med at amme? 
Tilbage til toppen

1) Graviditet og fødsel

1.1) Kan alle amme?

Det korte svar på dette spørgsmål er nej. Det er faktisk ikke alle, som kan amme. 

Det lidt længere svar er, at de fleste kan - men at nogle kan have udfordringer, som gør det svært eller umuligt.

Somme tider kan fx stofskifteproblemer eller brystoperationer betyde, at det er svært at lave helt nok mælk. I nogle tilfælde er kirtelvævet ikke helt udviklet, og det kan også gøre det svært at lave nok. Nogle af de ting kan man gøre noget ved. Andre kan man ikke.

Men! Selvom man måske ikke helt selv kan dække sin babys behov for mælk, så kan man altså i mange tilfælde godt amme. For der vil næsten altid være *noget* mælk - og al modermælk er guld værd!

Man kan amme så meget, det giver mening, og så supplere med flaske. Eller man kan bruge et suppleringssystem til at give modermælkserstatning eller donormælk direkte ved brystet, imens man ammer. Det er altsammen amning ❤ 

Myten om at alle kan amme, hvis bare de prøver hårdt nok, er med til at give en masse frustration og følelser af ikke at kunne finde ud af det. Det synes vi er rigtig ærgerligt, for det er svært nok at være nybagt mor uden også at skulle slås med den slags tanker.

Du kan lære mere om årsager til ikke at kunne amme fuldt i wikien om for lidt mælk, og om måder at supplere på i wikien om supplering.

1.2) Skal jeg malke ud inden fødslen?

Det bestemmer du helt selv ❤

Nogle mødre foretrækker at have et lille lager af råmælk klar i tilfælde af adskillelse efter fødslen, eller hvis de har risikofaktorer, der indikerer at baby måske kunne få brug for supplement med mælk kort tid efter fødslen. Det kan fx være mødre med diabetes.

Andre mødre vælger at malke ud før fødslen, fordi det muligvis kan medvirke til en hurtigere ammeetablering.

Ønsker du at malke ud før fødslen, er det sikkert at begynde omkring uge 36, såfremt du har lav risiko for komplikationer. 

Håndudmalkning er den mest effektive måde at opsamle råmælk på, da der i starten vil komme meget lidt. Den lille mængde råmælk, vil hurtigt kunne klistre fast i de forskellige dele af en pumpe og dermed "forsvinde".

Du kan læse mere om udmalkning før fødsel i vores wiki.

1.3) Mine bryster er meget små - kan jeg godt amme alligevel? 

Ja ❤ Det er ikke brystets størrelse, der afgør, om man kan amme eller ej. 

Nogle kvinder med små bryster oplever blot, at de skal amme ofte, fordi deres bryster måske ikke kan rumme de samme mængder af mælk på én gang som større bryster. Det lyder måske lidt skørt, men man snakker faktisk om ‘lagerkapacitet’ i brystet. Men den lagerkapacitet siger altså kun noget om, hvor meget mælk, der kan være i brystet på én gang og intet om den samlede mængde mælk, der kan produceres i løbet af et døgn. Derfor ved man faktisk, at små bryster kan producere den samme mængde mælk som store.

Store bryster har typisk mere fedtvæv end små. De kan også have mere kirtelvæv. Det lyder måske meget logisk. Men det betyder altså ikke, at de kan lave mere mælk, sådan generelt set.

Så - måske du skal amme hyppigere. Måske du også skal amme fra begge bryster ved hvert måltid? Det finder du ud af ved at lytte til din baby og følge signalerne for sult. Og det kan du læse meget mere om i vores wiki om friamning. Og vil du vide mere om brystet, så har vi også en lille wiki om det.

1.4) Jeg er brystopereret - kan jeg amme?

Det kan du ret sikkert godt - men om du kan fuldamme, kommer an på flere ting: hvilken type operation der er lavet, hvor snittet er lagt, hvor mange nerver/mælkegange, der evt. er skåret over og hvor lang tid, der er gået, siden operationen er foretaget.

Brystreduktion, hvor man har fjernet væv fra brystet og eventuelt flyttet brystvorten op, kan være en udfordring for senere amning. Sådan en operation har nemlig den ulempe, at man ikke altid ved, om det blot er fedtvæv eller også kirtelvæv, der er fjernet. Er der fjernet en stor mængde kirtelvæv, er det ikke sikkert, at du kan producere nok mælk til at fuldamme. Delvis amning med supplering kan i så fald som regel være en mulighed, hvis du ønsker det. 

Brystforstørrende operationer, hvor implantatet er lagt ind bag musklen, giver typisk ikke problemer med overskårne mælkegange eller nervebaner. Ligger implantatet uden på musklen, kan det presse på kirtelvævet, så der ikke kan dannes helt lige så meget mælk som ellers.

Brystløft, hvor der ikke er fjernet kirtelvæv, og hvor brystvorten undervejs er skåret fri og flyttet på en 'stilk' men altså ikke helt skåret af, er mindre indgribende og udgør altså en mindre risiko for påvirkning af amningen, end hvis brystvorten er skåret helt fri og syet på igen.

Har du fået foretaget en brystforstørrende operation, fordi dine bryster fx ikke har udviklet sig gennem puberteten og/eller de havde meget forskellig størrelse, *kan* det være tegn på manglende kirtelvæv. I så fald er det nok nærmere det manglende kirtelvæv end operationen i sig selv, der vil kunne være årsagen til et problem med for lav mælkeproduktion. Her er delvis amning med supplering dog ofte en mulighed, hvis du gerne vil det. 

Hvis du har føleforstyrrelser i brystvorten, kan det være tegn på at nervebanerne er beskadiget. Det kan have betydning for aktivering af nedløbet og dermed potentielt også på hvor meget mælk, der produceres. Nedløbsrefleksen er en delvist betinget refleks - dvs. at du gennem gentagne handlinger kan hjælpe hjernen til at aktivere den selv. Det kan fx være ved altid at høre det samme stykke musik under amning, eller amme i den samme stol. 

Både nervebaner og mælkegange har vist sig at kunne gendannes over tid. Jo længere tid, der er gået siden en operation, des bedre chance er der altså for, at der kan lade sig gøre at (fuld)amme. Og så kan det faktisk også blive bedre for hver graviditet og ammeforløb. Bryster er altså ret fantastiske ❤

Har du brug for at vende lige præcis din situation med en vejleder, kan du kontakte vores vejledning. Vil du læse mere, så har vi en wiki om for lidt mælk, som du måske kan bruge. Vi har også en om supplering, og en om nedløbsrefleksen.

1.5) Mit barn er født for tidligt - hvordan kan jeg amme?

Amning af et for tidligt født barn kan se ud på mange måder. Det afhænger i høj grad af, hvor meget for tidligt født barnet er, ligesom dine ønsker omkring amningen naturligvis også spiller en stor rolle.

For rigtig mange er opstarten af amning en proces, hvor barnet i starten får mad gennem en sonde og så gradvist overgår mere og mere til amning direkte ved brystet. Sundhedsstyrelsen kalder denne proces “Mælkevejen” og beskriver den igennem 9 trin, startende ved hud-mod-hud-kontakt og afsluttende med fuldamning. Nogle børn starter ved trin 1, mens andre måske starter ved trin 8 (se Mælkevejen beskrevet i linket nederst).

I rigtig mange tilfælde vil personalet på hospitalet opfordre dig til at malke ud kort efter fødslen, uanset om dit barn kan die hos dig eller ej. Det gør de dels fordi man ved, at mors egen mælk er den allerbedste til at give dit for tidligt fødte barn en god start på livet, men også for at hjælpe dig med at få godt gang i din produktion, så den er klar til, når baby kan overgå til at die ved dit bryst.

Det er ikke sikkert, at du kan malke så meget mælk ud i starten, som dit barn har behov for. Dels er udmalkning noget, som for de fleste lige kræver lidt øvelse, og dels er hele situationen omkring pludselig at være blevet mor til et for tidligt født barn for mange rigtig svær og stressende, hvilket kan gøre udmalkning vanskeligt.

Derfor er det vigtigt, at du taler med personalet om, hvordan situationen påvirker dig, og hvor meget du har overskud til at forsøge at malke ud. Du kan evt alliere dig med nogen (måske en partner, en mor, søster eller en god ven), som kan hjælpe med at støtte dig i, at der bliver lagt en god plan, som du kan trives med. Husk at hver en dråbe tæller, og hvis ikke du selv kan eller har lyst/overskud til at malke fuldt ud til dit barn, så er der mange tilfælde mulighed for, at dit barn kan få donormælk via en af landets mælkebanker.

Du kan læse mere om amning af for tidligt fødte børn i vores wiki om emnet.

1.6) Jeg skal have planlagt kejsersnit - kan jeg stadig amme? 

Ja - der er ikke noget i vejen for, at du kan amme efter et planlagt kejsersnit ❤

Forskning har dog vist, at mælken kan være lidt længere tid om at “løbe til” blandt kvinder, der har fået foretaget et planlagt kejsersnit end blandt andre nybagte mødre. Det kan måske skyldes, at den fødende i dette tilfælde ikke har været påvirket af de samme fødselshormoner som kvinder, der gennemgår en vaginal fødsel eller et akut kejsersnit. Derudover kan en let forsinket mælkeproduktion også skyldes den bedøvelse, der anvendes, samt evt adskillelse af mor og barn efter fødslen.

Det kan være rigtig godt at snakke dine forventninger igennem med fx din jordemoder eller den læge, der skal udføre kejsersnittet, ligesom det kan være godt at have snakket forventninger til efterforløbet igennem med fx en frivillig ammevejleder. 

Nogle kvinder vælger at malke lidt ud før fødslen og fryse mælken ned. På den måde kan man have et lille lager af råmælk klar, som kan bruges til at dække babys behov i den første tid, hvis produktionen er lidt længere tid om at komme i gang efter fødslen. 

Efter fødslen er det vigtigt, at du er godt smertedækket, for smerter kan faktisk hæmme dit nedløb. Det kan være rigtig godt at eksperimentere lidt med forskellige ammestillinger, så du finder en stilling, der er behagelig for dig, og hvor din baby ikke generer dit operationssår. Nogle oplever at have lidt ekstra behov for praktisk hjælp med at få stablet puder osv. op, så det bliver behageligt at amme. 

Du kan altid kontakte vores vejledning og få en snak med en af vores frivillige vejledere både før og efter et planlagt kejsersnit. Hvis du vil læse mere, har vi en wiki om fødselsinterventioner, og måske du også har glæde af wikien om udmalkning.

1.7) Mit nyfødte barn vil ikke tage brystet - hvad kan jeg gøre?

Har dit barn svært ved at hægte sig på brystet lige efter fødslen, er det vigtigt at være opmærksom på, at helt nyfødte ikke nødvendigvis skal spise hver tredje time for at opretholde deres blodsukkerniveau. 

Efter fødslen er det vigtigste generelt, at barnet er sammen med sin mor, hud mod hud, så barnet har mulighed for at komme til brystet lige så ofte, som det har lyst til. Får barnet lov til at ligge på sin mors brystkasse, indtil det er klar til at sutte, forebygger det de fleste problemer med at barnet kan hægte sig på brystet.
Det er vigtigt at barnet ikke tvinges til at tage brystet, da det kan resultere i afvisning eller endda aversion.

Hvis der er gået et halvt til et helt døgn, og barnet fortsat ikke vil sutte på brystet, kan det være en fordel at begynde at malke ud og tilbyde barnet mælken - det kan man gøre ved hjælp af en lille kop, en teske eller en engangssprøjte. Man kan også bruge ’finger feeding’, hvor en lille sonde sættes fast på en finger, som lægges i barnets mund - det kan bruges til at forberede barnet til at sutte på brystet.

I starten, hvor der er råmælk i brystet, er det oftest nemmest med håndudmalkning.

De fleste børn, der i starten har svært ved at hægte sig på brystet, vil gøre det når mælkeproduktionen stiger - oftest omkring dag 3-4 - og næsten alle børn vil begynde at sutte på brystet inden for 4-8 uger. Dette kan oftest fremskyndes ved hjælp af kyndig vejledning.

Det er vigtigt, at du fortsætter med at malke ud, hvis dit barn ikke vil tage brystet, og du gerne vil amme - en god mælkeproduktion kan gøre processen nemmere, når barnet skal til brystet.

I wikien her kan du læse mere om, hvad du kan gøre, hvis dit nyfødte barn ikke vil tage brystet. Måske du også kan have glæde af vores wiki om udmalkning.

Tilbage til toppen

2) De første dage

2.1) Mine bryster er hårde og spændte - hvad gør jeg ved det?

Hårde og spændte bryster, eventuelt kombineret med rødme og ubehag, er helt normalt og opstår hos mange mødre 1-5 dage efter fødslen. 
Denne oplevelse kaldes fysiologisk brystspænding og skyldes en ændret hormonproduktionen efter fødslen. Blodgennemstrømningen i brystet øges i takt med mælkeproduktionen, og samtidig ophobes der kortvarigt væske fra lymferne i brystvævet rundt omkring mælkekirtlerne.

Området omkring brystvorten kan være så spændt, at det er svært for babyen at få ordentligt fat. Her får du et par gode råd til, hvad du kan gøre, hvis du oplever fysiologisk brystspænding ❤️

  • Læg din baby til ofte som muligt og gerne i forskellige ammestillinger 
  • En varmepude eller et varmt bad, kombineret med blid massage af brysterne, kan lindre spændingerne og øge blodomløbet i brystet
  • Inden baby lægges til brystet, kan du med fordel bruge en teknik, der kaldes ‘reverse pressure softening’. Det går ud på, at man, ved at trykke blidt lige ved siden af brystvorten, kan skubbe væsken i vævet omkring brystvorten tilbage, så den bliver nemmere for baby at få fat i 
  • Kølige omslag eller kålblade i BH'en kan have en lindrende effekt imellem amningerne
  • Du må gerne tage smertestillende medicin med paracetamol for at lindre ømheden

For de fleste mødre varer de værste brystspændinger typisk et døgns tid. Efter nogle dage er væskeophobningen helt forsvundet, og der vil så kun være mælk tilbage.

Du kan læse mere i vores wiki omkring fysiologisk brystspænding.

2.2) Hvor meget skal jeg amme?

"Kig på din baby - ikke på klokken” er et rigtig godt udtryk, synes vi. Som udgangspunkt er det nemlig bedst at amme, når baby efterspørger det - det kalder man friamning. Hvor mange gange i døgnet det så er, kan variere fra dag til dag; amning er nemlig både mad og tryghed for barnet.

Den generelle rettesnor siger mindst 8 gange i døgnet. Her er det vigtigt at være opmærksom på, at det hedder *MINDST* 8 gange. Det betyder altså, at man på et døgn skal have minimum 8 amninger - ikke, at man skal amme 8 gange med 3 timers mellemrum. Den model har du måske hørt om, men det er faktisk længe siden, man gik væk fra at anbefale den såkaldte “skema-amning”. Det kan nemlig risikere at medføre problemer som fx for lav produktion.

Hold derfor hellere øje med din babys tegn på sult end med klokken: 

Tidlige tegn er, når baby åbner munden, slikker eller rækker tungen lidt ud, samt drejer hovedet hen mod dig for at søge efter brystet. 

Gråd er faktisk et sent tegn på sult, og når baby først græder, er det ofte nødvendigt at trøste, før amning overhovedet er muligt.

Hvis nu din baby enten efterspørger amning sjældnere end de nævnte mindst 8 gange i døgnet - eller modsat vil ammes hele tiden - er det vigtigt, at du er ekstra opmærksom og reagerer på det. 

Hvis en baby for sjældent vågner og efterspørger brystet, kan det være nødvendigt selv at vække for at amme, så baby får nok mælk - og måske er der en underliggende problemstilling, som der skal kigges på.

Og hvis en baby rent faktisk ligger ved brystet hele tiden næsten uden pauser, kan det skyldes, at h*n får for lidt mad - enten fordi h*n har svært ved at sutte rigtigt, eller fordi der er problemer med for lidt mælk. 

Du kan læse meget mere om friamning i vores wiki.

2.3) Hvordan ved jeg, at min baby er mæt?

Det kan være svært at vide, præcist hvornår ens ammebaby er mæt, da amning er mere end bare mad.

Men ligesom dit barn viser tegn på sult, vil der også være nogle tegn på, at dit barn er mæt og tilfreds efter en amning. Det kan være at:

  • dit barn har åbne og afslappede hænder, eller at hænderne virker afslappede, når du nusser dem
  • dit barn falder i søvn ved brystet og sutter langsommere, eller måske slet ikke sutter
  • dit barn virker ’tungt’ og afslappet i kroppen
  • dit barn afviser brystet, når du tilbyder igen, men stadig er glad og tilfreds

Man kan ikke sætte en bestemt tid på, hvor længe et barn skal spise ved brystet - det afhænger helt af den enkelte mor og barn. Hvor længe barnet ammer, og hvor ofte barnet efterspørger, afhænger nemlig blandt andet af dit brysts ’lagerkapacitet’, som er et udtryk for hvor meget mælk, der kan være i brystet af gangen.

Derfor er det vigtigt, at man kigger på sit barn og ammer efter barnets signaler - det kan du læse mere om i vores wiki om friamning

2.4) Skal jeg vække min baby om natten?

Det helt nyfødte barn tager ofte et enkelt søvnstræk på omkring 5 timer kort efter fødslen. Dette er helt normalt og betyder ikke noget for amningen. Men efter denne periode er det for det spæde barn vigtigt, at det melder sig/bliver ammet mindst 8 gange i døgnet - og gerne mere. Ofte ligger mindst én af disse amninger om natten.

Et barn, der er i trivsel, behøver ikke at blive vækket om natten. 
Trivsel vil sige, at din baby efterspørger amning mindst 8-12 gange i døgnet, tager på som forventet, har god kontakt i sin vågne tid og et godt ‘output’. Det vil sige, at din baby fra uge 1 til 6 har mindst 5-6 tunge, våde bleer pr. døgn og daglig afføring. I de første 7 dage bør vandladning og afføring følge skemaet i "Tjek bleen" folderen fra Sundhedsstyrelsen, mens der efter 6 uger godt kan gå længere mellem afføringer.

Oplever du en baby, der ikke melder sig selv, er særligt søvnig (fx ved gulsot) eller ikke tager nok på, kan det dog være nødvendigt at vække barnet om natten også. Læs mere om natamning i vores wiki om det emne. Du kan også læse mere om at amme efter babys signaler for sult i vores wiki om friamning.

2.5) Hvornår må jeg give mit barn en sut?

Om man ønsker at bruge sut eller ej, er en smagssag. Generelt anbefales det at vente med introduktionen af sut, til amningen er veletableret, hvilket for de fleste vil være omkring 2-4 uger efter fødslen. 

Grunden til at man anbefaler at vente med sut er dels, at der er brug for masser af amning for at etablere produktionen. Men det skyldes også, at brug af sut i nogle tilfælde kan medføre såkaldt sutteforvirring, som kan lede til smerter og sår ved amningen. Det sker, fordi der er stor forskel på den måde, barnet sutter på brystet og sutten. Hvis du oplever dette efter at have introduceret sut, kan det være en god idé at lægge sutten væk igen, indtil amningen fungerer optimalt. 

Ud over det er det vigtigt at huske på, at dit barn kun skal have sutten, når du er sikker på, at h*n ikke mest havde brug for mad. Hvis sutten kommer til at erstatte amninger, kan det nemlig give problemer med for lidt mælk og lav vægtstigning. 

Du kan læse mere om brug af sut i vores wiki.

Tilbage til toppen

3) Mælkeproduktion

3.1) Skal jeg amme fra begge bryster hver gang eller kun det ene? 

Det er meget individuelt, og der er ingen faste ‘regler’ om det. 

For nogle fungerer det ganske fint med ét bryst pr amning, mens andre oplever, at baby først er tilfreds efter at have fået tilbudt begge bryster. Det kan hænge sammen med brystets lagerkapacitet, som siger noget om, hvor stor en mængde mælk, det maksimalt kan indeholde - hvilket altså ikke skal forveksles med, hvor meget mælk et bryst kan producere. Et bryst kan sagtens producere rigeligt mælk, selvom lagerkapaciteten ikke er så stor; det betyder bare, at barnet måske vil ammes hyppigere eller netop vil have begge bryster ved hver amning.

En del mødre oplever i øvrigt at der kan være forskel i løbet af dagen; om formiddagen er baby fx mæt og tilfreds efter ét bryst, mens h*n om aftenen vil have begge bryster (måske endda flere gange i træk). Det er helt normalt.

Hvis du oplever problemer med dit barns vægtøgning, og du plejer at nøjes med amme fra ét bryst pr amning, kan du prøve at tilbyde begge bryster hver gang i stedet. Det kan være en god og nem måde at øge barnets indtag af mælk på.

Læs mere om at amme efter barnets signaler i vores wiki om friamning.

3.2) Hvornår skal jeg skifte bryst?

Hvis du sædvanligvis ammer fra ét bryst pr amning, kan du skifte bryst ved hver ny amning.

Hvis baby vil have begge bryster, kan du ofte mærke på hende, hvornår det er tid til at skifte bryst: efter lidt tids rolig amning, bliver baby utålmodig og urolig, og hun tager måske fat og slipper brystet gentagne gange. Her kan du prøve at tilbyde det andet bryst og se, om hun vil spise mere der. Ved næste amning kan du så starte med at tilbyde det bryst, der sidst blev ammet på, for så at skifte til det andet senere.

Rigtig mange mødre har en god fornemmelse for, hvilket bryst der er mest fyldt og trænger til at blive tømt først ved en ny amning - og det er nok den allerbedste rettesnor at gå efter: hvis du fornemmer, at det ene bryst trænger mest, så tilbyder du det først. 

Men hvis du kommer i tvivl og ikke mærker det tydeligt, eller har problemer med at huske det, kan fx et hårspænde i bh-stroppen eller en elastik om håndleddet hjælpe med at huske, hvilken side du sidst ammede fra.

3.3) Jeg bruger ammebrikker - får jeg så for lidt mælk?

Nej, det er bestemt ikke sikkert. Tynde ammebrikker af silikone, der passer i størrelsen og bruges rigtigt, giver ikke i sig selv anledning til lav mælkeproduktion.

Men hvis du bruger ammebrikker for at skåne bryster med sår og revner, uden at du samtidig får gjort noget ved årsagen til problemet (ofte en forkert sutteteknik), kan det dog godt føre til lav produktion. Her er det så den utilstrækkelige tømning af brystet, og ikke brikken i sig selv, der er problemet.

Det samme kan ske, hvis brikken ikke passer i størrelsen til din brystvorte. Det kan nemlig gøre det vanskeligt for dit barn at tømme og stimulere brystet tilstrækkeligt. Brikken må ikke svuppe rundt på brystet under amningen - så er den for stor. Og hvis du oplever misfarvede brystvorter efter amning eller får sår/revner, er ammebrikken for lille.

Du kan læse mere om ammebrikker i vores mini-wiki.

3.4) Jeg tror ikke, jeg har nok mælk - hvad kan jeg gøre?

Bekymringer om for lidt mælk er noget, de fleste oplever. Hvis du lige nu sidder med de tanker, så kan det være en rigtig god ide at starte med at finde ud af, om du rent faktisk HAR for lidt mælk. 

Hvis din baby vokser og tager på, er glad og tilfreds det meste af tiden, men fx er meget urolig om aftenen, så er det ikke nødvendigvis, fordi du har for lidt mælk. Urolige aftener er nemlig helt normale. 

Kig også på babys bleer - er der 5-6 tunge tissebleer dagligt? Afføring som forventet i forhold til babys alder? Så er der sikkert nok mælk ❤

Hvis du har for lidt mælk, så kan du som det første kigge på, om du måske kan amme oftere. Mælkeproduktion øges ved efterspørgsel - jo mere mælk der fjernes, jo mere nyt laves der.

Hvis du ikke kan amme oftere end du allerede gør, kan du måske komme til at malke ud imellem amninger? 

Den lave mælkeproduktion kan også skyldes, at din baby ikke har helt godt fat om brystet og derfor ikke er så effektiv til at fjerne mælk - så kan det fx være godt at se på, om du kan prøve en anden ammestilling.

Hvis du oplever at have for lidt mælk og samtidig har fx stofskifteproblemer, så er det vigtigt at få behandling for stofskiftet først. Det kan nemlig påvirke produktionen, så du måske ikke kan øge den alene ved at amme mere eller malke ud.

Man hører tit, at man kan spise sig til mere mælk - fx med “mælkebomben”, eller ved at drikke særlig amme-te. Der er ikke så meget evidens for, at det virker. Men hvis du synes, det smager godt, så skal du ikke holde dig tilbage fra at give det et skud - det skader i hvert fald ikke!

I nogle tilfælde kan visse typer medicin hjælpe på produktionen, hvis alt andet er afprøvet uden held - men det skal du snakke med din læge om.

Du kan læse meget mere om alt det her i vores wiki om for lidt mælk.

3.5) Jeg har voldsomt meget mælk - hvad kan jeg gøre? 

Hvis du har meget mere mælk, end dit barn har brug for, har du måske en overproduktion. 

Det behøver ikke at være et problem, hvis hverken du eller dit barn oplever det generende, men i nogle tilfælde kan det godt give problemer for både mor og barn. Så kan det være, at en stor del af følgende udsagn passer på dig og dit barn:

  • Barnet græder ofte og er ofte meget irritabel og rastløs
  • Barnet kløjes i mælken under amningen
  • Barnet lader til at bide eller hage sig fast i brystvorten under amningen
  • Mælken sprøjter, når barnet giver slip, specielt i begyndelsen af en amning
  • Du kan have ømme brystvorter
  • Amningen føles ofte som en kamp, hvor baby tager fat og giver slip hele tiden
  • Barnet dier ofte og i meget kort tid, 5 eller 10 min ad gangen
  • Barnet lader til at have et had/kærlighedsforhold til brystet
  • Barnet bøvser meget eller har meget luft i maven, og har tendens til at gylpe meget
  • Barnet har grøn, tynd eller slimet eksplosiv afføring
  • Dine bryster føles ofte overfyldte
  • Du har ofte tilstoppede mælkegange

Der er flere ting, du kan afprøve, hvis din overproduktion giver problemer.

For mange kan en ændring i ammestilling gøre det lettere for barnet at følge med den hurtige strøm uden at få mælken galt i halsen. 

Fx kan ammestillinger, hvor tyngdekraften ikke giver ekstra fart på nedløbet, være en stor fordel. Det kan være en opret ammestilling, hvor du har baby siddende som en koala på dit skød, eller en tilbagelænet (eller måske endda helt fladt rygliggende) stilling, hvor barnet ligger oven på dig, mave mod mave.

Liggende amning, hvor I begge ligger på siden, kan også være godt ved overproduktion, da mælken så let kan løbe ud af barnets mundvig, hvis der skulle komme for meget.

Mange har også glæde af at lade en del af det første nedløb sprøjte ud i en klud eller i en kop, så der er knapt så meget tryk på, når barnet kommer til brystet.

For nogle kan det være nødvendigt simpelthen at nedsætte mælkeproduktionen for at komme problemerne til livs. I wikien om overproduktion kan du læse mere om hvad du kan gøre, hvis du oplever gener.

Tilbage til toppen

4) Sutteteknik

4.1) Hvordan skal jeg sidde når jeg ammer?

Hvilken stilling, du skal være i under amningen, er helt op til dig selv ❤ Det vigtigste er, at du sidder eller ligger behageligt, så du ikke ender med at spænde i hele kroppen. 

Rigtig mange forbinder amning med den klassiske ammestilling, hvor mor sidder op, og baby ligger på tværs hen over skødet - men mulighederne er uendelige. 

Du kan fx prøve at lægge dig helt fladt ned på ryggen med baby ind over dig fra siden - det er en rigtig god stilling, hvis du har fået kejsersnit, så der ikke er pres på arret. 

Du kan også prøve at sætte dig lidt mere oprejst, med din baby siddende på skødet af dig, mave mod mave - det er der fx nogle børn med stramt tungebånd eller andre udfordringer, der har glæde af. 

Måske kan I snuppe en lur sammen i sengen? Liggende på siden, mave mod mave. Du kan med fordel lægge lidt puder bag din ryg, så du ligger behageligt og afslappet. 

Uanset hvordan du vælger, at I skal sidde eller ligge når I ammer, er det allervigtigste, at det føles godt! 

I wikien kan du finde masser af inspiration til forskellige ammestillinger.

4.2) Hvordan placerer jeg bedst baby ved brystet?

Når dit barn skal placeres ved brystet er der flere ting, det kan være godt at være opmærksom på: 

Dit barn skal gerne ligge tæt ind mod din krop med maven mod dig - h*n skal kunne tage fat om brystet uden at dreje hovedet. 

Dit barn skal bringes til brystet - ikke omvendt. Når man modsat “bringer brystet til barnet” ender man ofte i en stilling, der er rigtig hård for kroppen, og det kan blive svært for barnet at få ordentligt fat. 

Hvis du ammer siddende, kan det være en rigtig god ide at bruge puder eller andet til at støtte barnets vægt, så du ikke skal bruge kræfter på at løfte barnet, mens du ammer. Det er tungt at sidde med, og efterhånden som du bliver træt, vil dine arme synke ned, og du risikerer at ende med et træk i brystvorten.  

Dit barns næse skal gerne være ud for brystvorten, når du lægger det til, og hovedet skal være let bagoverbøjet, når det har fået fat - med næsen fri og hagen begravet i brystet. 

I videoen her kan du se hvordan ❤  

Gør det ondt, når du ammer, kan det i mange tilfælde hjælpe at ændre på barnets placering ved brystet - tit er det kun små justeringer der skal til, for at amningen bliver smertefri.

I wikien kan du få inspiration til forskellige ammestillinger, og har du behov for hjælp, er du altid velkommen til at kontakte vores vejledning .

4.3) Mine brystvorter vender indad - hvordan kan jeg amme? 

Indadvendte brystvorter kan sommetider være en udfordring for amning, men de er det langt fra altid. 

Groft sagt kan man sige, at amning handler om brystet og ikke bare brystvorten, og derfor kan brystvorter også have mange forskellige udformninger, uden at det nødvendigvis betyder så meget.

Der er ret stor forskel på indadvendte brystvorter. Nogle kan nemt trækkes ud, mens andre slet ikke kan.

Hvis du har indadvendte brystvorter og din baby har svært ved at få fat, så kan du prøve at bruge ekstra kræfter på at få baby lagt til på en måde, hvor h*n får en rigtig god mundfuld brystvæv med ind. 

Hvis du sætter fingrene i et c-greb på brystet ca 3-5 cm fra brystvorten og trykker ind mod brystkassen, kan du måske få brystvorten til at komme mere ud - særligt hvis det gøres, mens du ligger på siden.

Du kan også forsøge at stimulere brystvorten inden amningen, så den kommer mest muligt ud. Prøv fx at massere den, eller brug en pumpe til at trække den mere ud. 

Der findes i øvrigt også forskellige typer grej, som er specifikt beregnet til at skulle trække brystvorten ud inden amning.

Tid kan have stor betydning. Mange oplever faktisk, at det bliver lettere at trække brystvorten ud undervejs i ammeperioden, og også at det bliver lettere med næste barn.

Du kan læse mere om indadvendte brystvorter i vores wiki om emnet.

4.4) Jeg tror, mit barn har stramt tungebånd - hvad gør jeg?

Stramt tungebånd hører man meget om, og faktisk er det ofte noget af det allerførste, der nævnes i mange grupper, når man snakker om fx smerter under amning. 

Der mangler desværre bare rigtig meget viden om det - dels hvad det egentlig er, men også hvad det kan medføre, og hvordan man bedst gør noget ved det.

Hvis du tror, dit barn har stramt tungebånd, kan du allerførst kigge på, hvad du selv kan gøre for at forbedre barnets evne til at få mælk ud af brystet: 

Du kan eksperimentere med forskellige ammestillinger - mange har især glæde af tilbagelænet amning (laid back) eller koalastilling. 

Du kan også forme dit bryst med hånden, så det bliver nemmest muligt for barnet at få en god mundfuld. 

Og så kan du bruge brystkompression (klemme brystet forsigtigt under amning) for at hjælpe mælken på vej selv.

Hvis det ikke hjælper, så er næste skridt at snakke med en ørelæge. Det er nemlig sådan en, der kan diagnosticere et stramt tungebånd og evt foretage et 'klip' (operation). Enkelte tandlæger kan også. 

Sådan et klip hjælper ikke altid, men i nogle tilfælde kan det være gavnligt. 

Men altså - første skridt er altid at prøve at afhjælpe problemet ved at arbejde med amningen. Og så ser det faktisk også ud til, at tid og modenhed kan gøre en stor forskel!

Læs meget mere om forskellige ammestillinger, og lidt om stramt tungebånd. Og så kan du også læse mere om hvordan man bruger brystkompression.

Tilbage til toppen

5) Sår og smerter

5.1) Det gør ondt når jeg ammer - er det normalt?

Nej, det er ikke normalt, at det skal gøre ondt når man ammer ❤ De første par dage i et ammeforløb er det dog ikke unormalt, at man er lidt øm, og at det kan føles ubehageligt. 

Hvis smerterne fortsætter, og du måske også er så uheldig at få sår, så er der ofte en grund til det - og det kan man heldigvis ændre på. Oftest er det en sutteteknik, der ikke er helt god, som er årsagen til sår og smerter. Man kan ikke altid se udefra, om sutteteknikken er god, men som mor kan man mærke det. 

Til en start kan du prøve at kigge på, hvordan baby er placeret ved brystet - kan han komme tættere på brystet, ligger han drejet væk fra dig, eller ligger han og spænder i kroppen? 

Man kan også kigge på babys 'latch' - altså den måde, din baby får fat i brystet på. Er næsen fri og hagen godt begravet i brystet? 

Nogle gange kan der være nogle restriktioner hos baby, som giver problemer med sutteteknikken - altså at munden og tungen er forhindret i at bevæge sig rigtigt. Det kan fx være på grund af muskelspændinger efter fødslen, eller fordi dit barn har et stramt tungebånd.  

En anden årsag til smerter kan være en svampeinfektion. Her vil smerterne ofte opstå pludseligt og typisk efter en antibiotikakur. Smerterne fra svamp beskrives ofte som brændende og kløende, ekstrem ømhed i brystvorten ved berøring, samt stikkende smerter, der stråler ind i brystet. 

Nedløbet kan hos nogle mødre også opleves som en voldsom smerte, lige når det kommer i gang. Det varer oftest få minutter og ophører typisk efter den første måned. Det er særligt førstegangsmødre, der oplever smerter ved nedløbet. 

Dybe smerter i brystet kan også skyldes pres på den store nerveudfletning (plexus brachialis), der sidder nederst på halsen og i armhulen. Måske din bh sidder lidt for stramt, eller du bærer en bæresele eller slynge uhensigtsmæssigt?

Du kan læse mere i vores wiki om sutteteknik, eller i wikien om sår og smerter.

5.2) Jeg har fået sår - hvad skal jeg gøre? 

AV!! Sår er absolut smertefuldt, og det er bestemt ikke meningen, at amning skal give sår.

Har du alligevel været uheldig, er første skridt at finde ud af, hvorfor sårene er opstået. Så kan årsagen rettes, så de ikke kommer tilbage.

Sår kommer oftest af en sutteteknik, der ikke er helt optimal, og derfor kan det være en god ide at starte med at kigge på både sutteteknik og placering af barnet ved brystet.

Er dit barn lidt ældre, og måske ved at få tænder, kan det også være årsagen. Her kan det være en god ide at afprøve amning i laid back-stillingen, så barnet får et godt, dybt tag om brystet. Nogle har også glæde af, at barnet får en kold bidering at tygge lidt på inden amning, hvis sårene er opstået fordi barnet ‘gumler’ på brystet under amningen.

Hvis du malker ud og oplever sår, kan en tragt i forkert størrelse også være skyld i sår - eller måske skal du skrue lidt ned for sugestyrken i din pumpe.

Uanset årsagen til sår, er det voldsomt smertefuldt at opleve. For nogle kan det hjælpe at benytte en ammebrik indtil sårene er helet, mens andre vælger at give brystet en ’pause’ og malke ud mens såret heler, for derefter at genoptage amningen.

Mange mødre oplever at det også kan hjælpe på smerterne at opbløde såret en smule med lidt modermælk, inden barnet hapser på.

Har du et sår, der ikke vil hele, kan det være en god ide at tage kontakt til lægen for at være sikker på, at der ikke er en infektion, der modvirker helingen. 

I wikien om sår og smerter her kan du læse mere om årsager, og hvad du kan gøre.

5.3) Jeg har fået en knude på brystet, og det gør ondt når jeg ammer - hvad kan det være? 

Av! Det kunne godt lyde som en tilstoppet mælkekirtel eller en begyndende brystbetændelse. 

Tilstoppede mælkekirtler og brystbetændelse kan opstå på hvilket som helst tidspunkt i ammeforløbet. Typisk vil knuden føles hård og øm, og brystet vil blive rødt og varmt. I nogle tilfælde kommer der også feber og en generel sygdomsfølelse i kroppen. 

Brystbetændelse opstår typisk, når brystet ikke bliver tømt ordentligt for mælk. Det er en betændelsesreaktion i brystet, der kan forekomme med eller uden infektion med bakterier. 

Brystbetændelse uden infektion opstår sædvanligvis, hvis barnet pludselig ikke ammer lige så hyppigt som vanligt, eller hvis brystet af en anden grund ikke tømmes godt nok - det kan fx ske, hvis baby har en dårlig sutteteknik. 

Brystbetændelse med infektion opstår ofte i forbindelse med sår eller revner på brystvorten, hvor bakterier udefra kan trænge ind i brystet og mælkegangene. 

Tilstoppede mælkegange kan nogle gange udvikle sig til en betændelse med infektion, fordi den ophobede mælk i mælkegangene giver bakterierne gode betingelser for vækst.

I alle tilfælde af både tilstoppede mælkegange og brystbetændelse er det super vigtigt hurtigst muligt at komme i gang med at få tømt brystet så grundigt, du kan.

Masser gerne brystet under den varme bruser, og hold en ammeferie, hvor du tager dit barn med i seng og tilbyder brystet så ofte som muligt. 

For mange mødre kan det hjælpe at skifte imellem forskellige ammestillinger, sådan at brystet bliver tømt optimalt fra alle sider.

Hvis barnet ikke kan få tømt brystet tilstrækkeligt, skal amningen suppleres med en masse udmalkning med en brystpumpe.

Det kan også blive nødvendigt at få behandling med antibiotika. Hvis du ikke oplever nogen bedring, selvom du gør hvad du kan for at tømme brystet, og du har haft smerter og feber (over 38,5 °C) i mere end et døgn, bør du kontakte lægen. Det er dog vigtigt at fortsætte arbejdet med at tømme brystet, også selvom du får medicin.

I vores wiki kan du læse meget mere om om både tilstoppede mælkegange og brystbetændelse.

5.4) Jeg har fået svamp - hvordan får jeg det væk? 

Rigtig mange ammende oplever svamp, og det er bare ikke sjovt! 

Typisk giver svamp en brændende smerte i brystvorten, og huden kan se skinnende ud og evt begynde at skalle af. 

Hos baby kan svamp ofte ses som en gråhvid belægning på tungen, som ikke kan gnides af med en fugtig gylpeklud. Nogle børn får også meget rød numse.

Hvis du har svamp, og det ikke er meget slemt, så kan du i første omgang prøve at behandle det selv. Det kan du gøre ved at duppe brystvorten med en klud dyppet i danskvand - det virker ved at påvirke pH-værdien på huden. Du kan gøre det samme i babys mund.

Hvis det ikke hjælper, må du af sted til lægen og få behandling. Det er vigtigt, at både du og baby behandles, når der er konstateret svamp, for ellers kan I komme til at smitte hinanden frem og tilbage.

Svampeinfektion kan opstå alle steder på huden, hvor der er fugtigt, og derfor er det vigtigt at undgå at gå rundt med fx våde ammeindlæg, hvis du har svamp. Også ammeskaller, brystskjold og andet, der er i længerevarende kontakt med huden, kan øge risikoen. 

Opmærksomhed på hygiejne er altså super vigtigt, især når der først er konstateret svamp. 

Hvis smerterne bliver ved efter grundig behandling, kan det i nogle tilfælde være fordi, de i virkeligheden skyldes en bakteriel infektion i brystvorten og ikke svamp. 

Det kan du læse meget mere om i vores wiki om svamp

God bedring ❤

5.5) Mit barn bider - hvordan kan jeg stoppe det? 

AV! Det gør så ondt at blive bidt. 

Mange mødre tror, at tænder og bid er lig med fravænning og enden på ammeforløbet. Sådan behøver det dog slet ikke at være! 

Tænderne i sig selv udgør egentlig ikke et problem; hvis barnets sutteteknik er i orden, bør du slet ikke kunne mærke babys tænder under amningen. Og bid er heldigvis for de fleste en fase, som går over igen!

De fleste mødre vil under et bid reagere kraftigt pga den intense og pludselige smerte. Hvis det kan lade sig gøre, er det dog vigtigt at prøve at undgå at reagere med høje lyde eller pludselige bevægelser, da sådan en reaktion enten kan forskrække barnet og føre til en potentiel ammestrejke - eller den kan være så interessant, at barnet synes, det er sjovt, og får lyst til at bide igen.

Men hvad kan du så gøre, hvis barnet bider?

Den mest effektive måde, at få barnet til at lære ikke at bide, er at tage det stille og roligt fra brystet, hver gang det sker. Når barnet bider, er det bedst roligt at sige nej, mens du stikker en finger ind i mundvigen mellem gummerne, så du kan løsne kæberne og fjerne brystet fra munden. Hvis det ikke virker, kan du forsigtigt presse barnets ansigt ind mod brystet, hvilket typisk får det til at slippe. 

Nogle mødre har god erfaring med at holde øje med barnets adfærd under amningen. Når barnet ammer, er tungen fremme i munden, og den skal trækkes tilbage, før det kan bide sammen. Hvis du er opmærksom, kan du måske nå at koble barnet af brystet, før det bider. Denne type bid forekommer som regel i slutningen af en amning, når barnet er mæt.

Bid i starten af en amning sker ofte, fordi baby bliver utålmodig over at vente på nedløbet. Hvis dette er tilfældet, kan det måske hjælpe at aktivere nedløbet, inden barnet lægges til. Det kan du fx gøre ved at malke lidt ud med hånden lige inden amningen, så barnet ikke skal vente på selv at få mælken i gang. 

Tandfrembrud kan også være en årsag til bid. Når tænderne kommer frem, er gummerne ofte irriterede, og derfor kan nogle børn finde på at bide mor i brystet. En måde at afværge sådan et bid på kan være at tilbyde en kold bidering inden amningen - eller undervejs i amningen, hvis du kan se, at et bid er på vej. 

Du kan læse mere om bid i vores wiki om emnet.

Tilbage til toppen

6) Søvn

6.1) Jeg føler, jeg er vågen hele natten - kan jeg gøre noget for at få mere søvn?

Det kan du måske godt, ja ❤ 

For hvis du kan sove, imens du ammer, kan du få en hel del mere søvn, end hvis du er vågen under alle amninger. Somme tider prøver man måske at holde sig vågen under amninger for at se, hvor længe baby ligger ved brystet - men det er altså ikke hverken vigtigt eller nødvendigt. Det er langt mere vigtigt at få sovet. Her er liggende amning guld værd.

Hvis du ikke allerede har øvet dig i at amme liggende på siden, så er det første skridt. Du og baby skal ligge ind mod hinanden, mave mod mave, og baby skal have næsen ud for brystvorten, inden h*n hapser på - så vil nakken være bøjet let bagover, og det er super godt for sutteteknikken.

For at kunne falde i søvn, skal du altså a) have baby placeret sikkert og godt i sengen hos dig, og b) selv ligge behageligt og afslappet. Babys dyne kan pakkes godt ned bag ryggen for at forhindre, at h*n triller væk undervejs i amningen. Du kan også selv bruge et lignende trick for at ligge afslappet - en sammenrullet dyne i ryggen kan nemlig være en supergod støtte.

Det er naturligvis vigtigt, at der ikke er nogen risiko for, at baby kan trille ud af sengen. Der er gode tips til sikkerhed i wikien om natamning.

Hvis du ikke kan have baby i sengen hos dig, kan du måske have en madras på gulvet?

Se hvordan du ammer liggende i vores wiki om ammestillinger, og læs mere om søvn under amning i vores wiki om natamning.

Sov godt ❤

6.2) Hvorfor vågner min baby, hver gang jeg lægger ham fra mig?

Rigtig mange mødre oplever, at deres barn vil blive liggende ved brystet, efter det er faldet i søvn. Lige så snart barnet stopper med at sutte, og man forsøger at liste brystet ud af munden, begynder barnet at lede efter brystet igen. Og sådan kan det fortsætte igen og igen.

Måske får du at vide, at barnet bruger dig som en sut, eller også bliver der sået tvivl om din produktion. 

Måske oplever du at få dårlig samvittighed og blive bange for at skabe en dårlig vane hos barnet, for burde den lille ikke snart kunne ligge for sig selv?

Det er dog helt normalt, at dit barn vil ligge hos dig. De første par måneder af dit barns liv, lever barnet stadig i en meget intens mor-barn-symbiose. 

Barnet kender dig, din duft og dine lyde fra de mange måneder i maven, og fra naturens side er små børn programmerede til at reagere på adskillelse fra deres primære omsorgsperson. De kan mærke det med alle sanser i deres krop, når de ikke længere ligger i mors eller fars varme favn.

Udover at det jo er den ultimative tryghed at ligge i din favn, så er der også et særligt hormon i tarmsystemet på spil - cholecystokinin, også kaldet CCK - når baby foretrækker at blive liggende ved brystet. Når barnet sutter, frigives CKK hos både mor og barn, og det medvirker til en afslappet og søvnig fornemmelse - det er også derfor, dit barn ofte falder i søvn ved brystet.

I blog-indlægget her kan du læse mere om hvorfor det sker ❤   

6.3) Min baby sover kun 1 time ad gangen om dagen - hvorfor vil hun ikke sove mere?

Søvn er et af de emner, som alle forældre tænker meget over - især hvis barnet ikke sover som det ’burde’, eller hvis man oplever pres udefra for at få barnet til at ’sove bedre’.

Men hvor længe ’bør’ et barn egentlig sove?

Kigger man på børns søvncyklus, er den helt anderledes end voksnes - den er nemlig kun mellem 20 og 50 minutter, hvor voksnes ligger på ca. 90 minutter.

Derfor er det både normalt og forventeligt, at en baby vågner ‘hele tiden’. 

Det gør det dog ikke mindre hårdt, og det kan virkelig være udmattende at stå med en baby, der vågner hver time!

Hvis dit barn vågner efter 30-45 min, kan det måske hjælpe at vugge barnet lidt inden det vågner helt - eller snige brystet i munden på barnet, så det hjælpes videre over i en ny søvncyklus. 

Der er også mange, der oplever, at barnet sover længere lure ad gangen, når det bæres i fx en vikle, slynge eller bæresele, fordi barnet kan høre hjerteslag og mærke fysisk nærhed imens.

I wikien har vi skrevet lidt mere om søvn - og vi har også samlet en masse gode tips til, hvordan man måske kan få lidt mere af det ❤️

6.4) Min baby falder i søvn under amningen

Langt de fleste små babyer falder i søvn under amningen. Det er helt normalt, og skyldes at der frigives et hormon - cholecystokinin, også kaldet CCK - i babys tarmsystem, når h*n sutter. Hvis barnet ellers ser ud til at trives, følger sin vækstkurve og har den mængde våde/beskidte bleer, det skal have ift sin alder, er der ingen grund til bekymring ❤️

Nogle gange kan der alligevel godt være grund til at være ekstra opmærksom, hvis baby falder hyppigt i søvn. Nogle børn kan fx være påvirkede efter en hård fødsel og være lidt ekstra sløve i starten. Andre børn har måske gulsot og sover mere af den grund. Der kan også være grund til ekstra opmærksomhed, hvis der fx er tale om et for tidligt født barn, eller hvis barnet har en medfødt hjertefejl eller andet som gør, at det måske hurtigere udtrættes under amningen og falder i søvn af ren udmattelse.

Det er derfor rigtig vigtigt at holde øje med trivselstegn, når du skal vurdere, om din baby er som babyer er flest, og altså bare falder i søvn helt naturligt, når måltidet er slut - eller om der måske kan være grund til bekymring.

Når du skal vurdere dit barns trivsel kan du med fordel lægge mærke til, om dit barn:

  • er interesseret i at spise. Fuldammede børn skal spise mindst 8 gange i døgnet og gerne mere end det
  • har perioder, hvor det er vågent og opmærksomt, eller om det virker sløvt
  • virker veltilpas det meste af tiden, eller om det konstant er uroligt og grædende
  • har nok tunge tissebleer og nok afføringsbleer ift sin alder
  • har en normal hudfarve - den må ikke være grå, bleg, blålig eller meget gul
  • følger sin forventede vækstkurve
  • når sine udviklingsmæssige milepæle

Hvis dit barn virker til at trives ud fra disse parametre, kan du formentlig tage det helt roligt ❤️

Er du bekymret, er det en altid god idé at tale med nogen om det - fx lægen, sundhedsplejersken, en frivillig ammevejleder eller en ammekonsulent (IBCLC). Se her hvornår vores vejledning har åben.

6.5) Mit barn vil ammes nonstop hele natten - hvorfor?

Hvis dit barn pludselig begynder at ville ammes meget mere end vanligt om natten, kan det være udtryk for, at h*n måske får for lidt mælk ind i dagtimerne. 

Det sker faktisk tit, når man er begyndt at give fast føde - især hvis man ikke ammer før måltiderne, eller hvis man går lidt for hurtigt frem med mængderne af mad. Her vil løsningen ofte være at rulle lidt tilbage. 

Hvis du ammer før måltider, vil din baby stadig være interesseret i den faste føde, for måltidet handler nemlig rigtig meget om at eksperimentere med nye oplevelser - og ikke kun om at fylde mavesækken op.

Marathon-amning om natten kan også opstå i perioden omkring 3-4 månedersalderen, hvor baby pludselig begynder at være mere opmærksom på verden omkring sig end tidligere. Her kan det nogle gange hjælpe at prøve at amme et lidt mere kedeligt sted - fx i sengen, med gardinerne trukket for. Det kan også være godt at prøve at få ammet, mens barnet halvsover. 

Tricket er i hvert fald at få puttet flere amninger ind i løbet af dagen, så babys behov for ‘optankning’ om natten bliver bragt ned til et niveau, der er lidt lettere at holde ud ❤️

Du kan læse meget mere om alt det her i forskellige af vores wikier - det kunne fx være om natamning, om fast føde eller om friamning.

Tilbage til toppen

7) Trivsel

7.1) Hvordan ved jeg, at min baby får nok mælk?

Som ammende mor kan det være svært at vide, hvornår ens barn får ’nok’ mælk. 

Man kan ikke se, hvor meget der kommer indenbords, men man kan heldigvis se, at der kommer noget ud - derfor er babys bleer en god indikation på, om h*n får nok mælk.

Hvor mange våde og beskidte bleer baby bør have, afhænger af alder, og i Sundhedsstyrelsens folder ‘Tjek Bleen’ kan du se, hvad der forventes.

Vægtøgningen er et andet af de parametre der bruges, når man vurderer om baby får nok mælk. 

Der er dog stor variation indenfor det, der kaldes den ‘normale vægtøgning’, da vægtøgning også handler om det enkelte barn og dets genetik - der er nemlig sjældent to børn, der er ens ❤️

Det er altså vigtigt at huske på, at vægten ikke må stå alene, når man vurderer om et barn får nok mælk. Man skal også kigge på den generelle trivsel. Ifølge bl.a. Sundhedsstyrelsen kan du se efter følgende tegn på trivsel hos dit barn:

  • interesseret i at spise og spiser minimum 8 gange i døgnet
  • indimellem vågent og opmærksomt
  • virker veltilpas det meste af tiden
  • er ikke konstant uroligt eller grædende, og virker heller ikke sløvt
  • tisse- og afføringsbleer efter alder
  • normal hudfarve - ikke grå, bleg eller meget gul

Vil du læse mere, så har vi en wiki om vægtøgning.

7.2) Hvorfor tager mit barn ikke på?

Manglende vægtøgning er en ret hyppig bekymring blandt småbørnsfamilier. Ofte bliver der sat lighedstegn mellem vægtøgningen og barnets trivsel, og det er derfor helt naturligt at blive bekymret, hvis barnet ikke tager (nok) på ❤️

Det allervigtigste er at starte ud med at få afklaret, om der reelt ER tale om en for lav vægtstigning. Desværre er der nemlig en ret sejlivet myte om, at baby helst skal ligge højt på vægtkurven, og derfor kan man let blive bekymret, hvis ens barn ligger længere nede på kurven. Men kurver er individuelle - dit barn skal bare holde sin egen kurve, og altså ikke nødvendigvis ligge over middel.

Hvis dit barn ikke tager (nok) på, kan det skyldes flere ting: Nogle kræver ikke yderligere handling, mens andre kræver øget opmærksomhed eller indgriben. Årsager, der ikke umiddelbart kræver yderligere handlinger kan fx være et såkaldt 'catch-down', eller hvis barnet har en 'falsk' høj fødselsvægt. Disse fænomener kan du også læse mere om i wikien om vægtøgning

Nogle situationer, hvor et barn ikke tager (nok) på, kræver en øget opmærksomhed eller direkte handling. Langt den hyppigste grund til en for lav vægtstigning er, at barnet ikke får nok modermælk. Det skyldes typisk, at barnet ikke ammes hyppigt nok. Løsningen på dette problem er simpelthen at øge barnets indtag af mælk, fx gennem hyppigere amning, amning fra begge bryster ved hvert måltid og evt via brystkompressioner. Hvis dit barn ikke får nok mælk, kan det også være en god idé at overveje, om barnet har udfordringer med sin suttetekni.

En mindre hyppig årsag kan fx være, at barnet lider af en fødevareallergi eller intolerance - fx overfor komælksproteiner, gluten eller andre ting, som gennem mors kost findes i modermælken. I sådanne tilfælde vil det hjælpe at identificere, hvad det er barnet ikke kan tåle, og så udelukke det fra mors kost ❤️

Andre mindre hyppige årsager til lav vægtøgning er fx reflukssygdom eller mere alvorlige sygdomme som fx hjerteproblemer.

Mange gange kan det altså være nok at være opmærksom på øget indtag af modermælk, mens det i andre tilfælde er nødvendigt at behandle en bagvedliggende årsag. 

Der er også situationer, hvor det kan være nødvendigt, enten i en kortere periode eller mere permanent, at supplere med donormælk eller modermælkserstatning. 

Du kan læse mere i vores wikier om supplering og vægtøgning.

7.3) Min babys afføring er blevet grøn - hvorfor?

Efter dit barn er født, vil afføringen skifte fra en sort farve til en grønlig, for så til sidst at blive den velkendte gule.

Nogle mødre oplever dog, at deres fuldammede barns afføring pludselig skifter fra den gule farve og over til en grønlig farve - til tider også med en slimet konsistens.

Man kan let blive bekymret, når afføringen ændrer sig, men den grønne farver viser blot, at afføringen kommer meget hurtigt igennem tarmen hos barnet. Det kan skyldes flere ting:

  • virus - alt fra fx en let forkølelse til rs-virus
  • en overproduktion af mælk
  • tandfrembrud
  • en reaktion på noget, mor har spist
  • medicinindtag hos enten mor eller baby

Nogle gange kan meget grønne fødevarer i mors kost også vise sig som en grønlig farve i babys afføring. 

 I wikien kan du læse mere om afføring.

7.4) Hvor tit skal en ammebaby have afføring?

Afføringens hyppighed og udseende kan fortælle, om dit barn får nok modermælk, og det er derfor godt at holde øje med den. Antallet og hyppigheden af forventede afføringsbleer hos et fuldammet barn varierer efter barnets alder:

  • Nyfødt (1-2 dage): Her forventes der minimum én afføring i døgnet. Den første afføring kaldes mekonium og er sort/brun i farven og meget klistret. 
  • 3-4 dage: Nu bør afføringen begynde at skifte farve og blive mere grønlig. Her forventes det, at der er minimum 2 afføringer i døgnet. Samtidig forventes det, at dit barn tisser mindst 3 gange i døgnet. 
  • 5-6 dage: Dit barn skal nu gerne have mindst 4 afføringer i døgnet, og farven bør være skiftet til en mere grøngullig farve. Der bør også være mindst 5 tunge tissebleer i døgnet. For at finde ud af hvor tung en ’tung tisseble’ er, kan du hælde 3 spiseskefulde vand (knap ½ dl) i en tør ble og mærke efter.
  •  7 dage: Her skal dit barn gerne have mindst 3 afføringer, der er større end en femkrone. Farven på afføringen bør nu være skiftet til helt gul. Den gule farve kan også ses hos nogle børn tidligere end dag 7.  
  •  1-6 uger: Her skal dit barn gerne have mindst 3-5 afføringer i døgnet.

Mange ammede børn over 6 uger har afføring med flere dages mellemrum - enkelte op til 2 uger. Så længe barnet ikke er generet, og afføringen er rigelig og nem at få ud, når den kommer, udgør dette ikke et problem. 

I wikien kan du læse mere om barnets afføring.

7.5) Min baby døjer meget med luft i maven - hvad kan jeg gøre ved det?

Luft i maven behøver ikke at være problematisk - men hvis du oplever, at din baby har svært ved at få luften ud og virker smerteplaget, så er det naturligvis et problem.

Meget luft i maven hos de helt små babyer skyldes dog noget, der er svært at gøre så meget ved - nemlig at deres tarmsystem er umodent. Du kan måske hjælpe din baby af med luften ved at ‘cykle’ med benene eller give baby blid massage på maven (‘med uret’) - det kan gøre det lidt lettere for luften at passere.

Det kan måske være en hjælp at vide, at tiden kan gøre en stor forskel for børn, der kæmper med luft i maven. Efterhånden som baby bliver større, modnes tarmen, og så bliver det nemmere at komme af med luften.

Andre årsager til luft kan du godt komme til at gøre noget ved - luft i maven kan nemlig skyldes hurtigt nedløb eller overproduktion, og her kan du godt hjælpe baby. 

Du kan fx amme sådan at babys hoved er højere end numsen, og hvis det sprøjter rigtig meget i starten, kan du også lade det første, kraftige nedløb løbe ud i en gylpeklud, inden du lægger baby til brystet. Den med hovedet højere end numsen gælder for øvrigt også, hvis du giver flaske. Du kan finde inspiration til gode ammestillinger i vores wiki.

Svamp kan også give baby luft i maven - så skal du have fat i lægen for at få behandling til både dig og din baby.

En anden årsag til luft kan faktisk være gråd. Hvis din baby græder rigtig meget, kan det betyde, at der sluges rigtig meget luft. Hudkontakt og hurtig reaktion på tegn på sult kan medføre mindre gråd hos mange babyer.

Når vi voksne har luft i maven, så vil vi ofte tænke over, hvad vi mon har spist. Men - det betyder altså ikke, at det DU spiser vil give din baby luft i maven! Så du skal ikke være bange for hverken løg eller broccoli. 

I nogle tilfælde kan der dog godt være sammenhæng mellem luft hos baby og din kost, men så er vi ovre i at snakke fødevareintolerancer og allergier, som i langt de fleste tilfælde vil give flere symptomer end luft og mavekneb. Og så vil det i øvrigt heller ikke være løg og tilsvarende, der er synderen, men fx komælksprotein eller andre allergener. Men allergi og fødevareintolerancer er ikke så udbredt igen, så hvis du blot oplever lidt luftgener hos din baby, skal du ikke stresse over din kost ❤ 

7.6) Mit barn gylper meget - hvorfor?

Der kan være flere grunde til, at et barn gylper meget. 

Når man står der med baby og pludselig oplever noget, der minder om et brusebad med gylp, kan man godt blive ret forskrækket! Oftest er det dog reelt ikke de helt store mængder, der kommer op igen, men det ser ud af meget, når det bliver spredt over et større område.

En del tilfælde af voldsom gylpen kan skyldes et kraftigt nedløb eller en overproduktion af mælk hos mor. Hvis din mælk sprøjter meget voldsomt i begyndelsen af en amning, vil din baby nemt kunne komme til at få rigtig meget mælk indenbords på kort tid. Noget af den mælk vil så kunne løbe tilbage gennem spiserøret hos baby, fordi lukkemusklen mellem mavesækken og spiserøret er lidt umoden hos spædbørn. Det er altsammen helt normalt, og hvis din baby ikke er generet af det, er det faktisk mere et vasketøjsproblem end et ammeproblem.

Somme tider kan gylp dog være andet og mere end bare normalt tilbageløb. Reflukssygdom er det ord, man bruger, hvis baby har smerter eller andre gener af tilbageløbet fra mavesækken. I en del tilfælde skyldes reflukssygdom faktisk allergi overfor komælksprotein. Det kan både være direkte, fra modermælkserstatning, eller via mors kost.

Hvis du gerne vil prøve at minimere gylpen, kan du sørge for at amme i en stilling, hvor baby ikke ligger helt fladt men har hovedet højere end numsen, og du kan holde baby opret i et stykke tid efter hver amning. Du kan også sørge for at amme hyppigt, så baby får små, korte måltider i stedet for få store. Endelig kan du prøve lade det første, kraftige nedløb løbe ud i en gylpeklud, inden du lægger baby til brystet.

Du kan læse meget mere om gylp (refluks) og reflukssygdom i vores wiki.

7.7) Min baby er utilfreds om aftenen, søger brystet men vil alligevel ikke spise - hvad sker der? 

Mange oplever, at deres babyer omkring 4-6 ugersalderen begynder at blive urolige om aftenen. Det kan komme til udtryk ved at søge og afvise brystet i ét væk - eller omvendt ikke ville slippe. Det kaldes også "fuzzy evenings" og varer typisk fra sen eftermiddag/tidlig aften og nogle timer frem.

For mange falder det også sammen med, at brysterne føles mindre spændte, end de har gjort hidtil, fordi mælkeproduktionen begynder at tilpasse sig barnets reelle behov i denne periode. Uro og mindre spændte bryster kan nemt lede én til at tænke, om man mon har nok mælk. Såfremt baby fortsat har 5-6 våde bleer og normal afføring (dagligt indtil 6 ugers alderen) og ellers trives, er ovenstående ikke tegn på for lidt mælk.

Præcis hvorfor mange oplever dette fænomen, vides ikke. Der er nogle teorier der går på, at babyer, såvel som voksne, bearbejder dagens indtryk før natten, og at det udløser den urolige adfærd.

For nogle babyer kan det også være et udtryk for overstimulering. For mange går det over af sig selv igen omkring 12 ugersalderen.

Indtil da kan man prøve at skabe mest mulig ro i hjemmet i det tidsrum for at dæmpe udefrakommende stimuli. 

Du kan fx:

  • sørge for at tv, radio og lignende er slukket eller med meget lav lydstyrke
  • holde lyset er let dæmpet
  • pakke baby lidt ind i en dyne/svøb eller bruge et bæreredskab, så hun får nærkontakt, hvis du har behov for at bevæge dig rundt
  • tale roligt til barnet, synge, gå rundt og/eller vugge, evt på en yogabold, hvis det virker beroligende på dit barn
  • lave store portioner mad, når der er god tid, evt i weekenden, så det er nemt og hurtigt at opvarme aftensmad i løbet af ugen

Du kan læse mere om uro ved brystet i vores wiki.

7.8) Mit barn laver flitsbuen, hver gang jeg tilbyder brystet - hvad kan jeg gøre? 

Rigtig mange forældre oplever perioder med uro ved brystet - det kan være, at dit barn har svært ved at koncentrere sig, bliver sur på brystet eller vrider sig som en flitsbue.

Nogle gange sidder der en drillende bøvs på tværs, der kan være tænder på vej, eller måske er der en masse ting, der er sket i løbet af dagen, som skal bearbejdes.

Hvis uroen ikke er forbigående, kan der være flere ting på spil.

Måske har dit barn nogle spændinger, som gør at det er ubehageligt at ligge i forskellige stillinger ved brystet - det kan man ofte se, hvis det kun er den ene side, der opleves problemer ved. Det kan også give nogle problemer i forhold til sutteteknikken, så du oplever sår og smerter.

Andre oplever, at deres barn vrider sig som en flitsbue i forbindelse med en ammestrejke. Ved en ammestrejke vil barnet pludselig afvise brystet fra den ene dag til den anden. Det sker for en del børn og ses typisk hos børn under eller lige omkring 1 år.

Ammestrejker kan opstå af flere grunde. Det kan fx være:

  • sygdom hos barnet, som gør det ubehageligt at amme (fx mellemørebetændelse)
  • tandfrembrud (smerter i munden)
  • angst - hvis moren har reageret voldsomt eller højrøstet på bid i brystet
  • du lugter anderledes. Det kan fx skyldes skift af deodorant, creme, vaskepulver e.l.
  • din mælk smager anderledes. Det kan skyldes hormonelle forandringer - hvis du har fået menstruation igen, eller du er begyndt at tage p-piller. Det kan også komme ved tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse
  • du er stresset. Det kan bl.a. påvirke din nedløbsrefleks
  • din og barnets hverdag er ændret - fx omkring vuggestuestart, ved flytning e.l.

 Det kan være rigtig hårdt, hvis dit barn pludselig begynder at afvise brystet hver gang, I skal amme, og det kan nemt føles som en personlig afvisning ❤️

Oplever I en ammestrejke, er det rigtig vigtigt, at du tager det roligt og undgår at forcere noget. En masse hud mod hud kan stimulere barnets interesse for at sutte - det kan fx være i sengen, i badet eller i et bæreredskab.

Tilbyd brystet så ofte som muligt men accepter, hvis barnet ikke vil tage det endnu. Det kan være en god ide at malke ud, mens strejken står på, så produktionen holdes oppe, og du undgår tilstoppede mælkegange.

I wikien her kan du læse mere om, hvad du kan gøre, hvis du oplever en ammestrejke.

Tilbage til toppen

8) Udmalkning

8.1) Skal jeg malke ud? 

Du behøver kun at malke ud, hvis du har brug for det. Masser af mødre har slet ikke behov for at malke ud, og i så fald er der ingen grund til at gøre det.

Men i nogle tilfælde kan det selvfølgelig være en god ide. Det kan fx være: 

  • hvis du fuldammer, og din baby skal passes af andre
  • hvis du har problemer med for lidt mælk og gerne vil stimulere din produktion
  • hvis din baby ikke er helt god til at sutte og har brug for supplering med udmalket mælk
  • hvis din baby slet ikke kan ammes direkte ved brystet, og du gerne vil ernære ham med din mælk alligevel
  • hvis du har meget mælk og gerne vil donere den til en mælkebank eller andre mødre
  • hvis du ikke bryder dig om at amme men gerne vil have, at din baby får din mælk alligevel

Du kan læse meget mere om årsager til udmalkning, og hvordan du kan gøre det, i vores wiki om emnet

8.2) Kan man malke ud i stedet for at amme?

Ja, det kan man godt! Der kan være mange forskellige årsager til, at man ønsker det - eller at det er nødvendigt. Det kaldes fortsat fuldamning, når baby kun indtager sin mors mælk, også selvom det ikke gives direkte ved brystet.

Ved fuld udmalkning er det bedst at bruge en elektrisk dobbeltpumpe beregnet til flere brugere - den type, man finder fx på hospitaler og til udlejning -  da sådan en er designet til at give de bedste muligheder for en tilstrækkelig stimulering af mælkeproduktionen.

I etableringsfasen er det godt at gå efter mindst 8-10 udmalkninger i døgnet. Efter omkring en måned, kan antallet af udmalkninger typisk nedsættes lidt, men hvor meget der skal til for at vedligeholde produktionen er meget individuelt, så her må du prøve dig frem. 

Hvis du pludselig oplever, at du igennem en periode konsekvent kan malke mindre mælk ud, end du plejer, kan produktionen igen øges ved at du tilføjer ekstra udmalkninger i løbet af dagen. Hjælper det ikke, er der måske brug for et kig på dit grej - måske er nogle dele slidt og bør udskiftes?

Du kan læse mere om fuld udmalkning i vores wiki.

8.3) Jeg kan ikke få noget mælk ud med min pumpe - hvad gør jeg?

For rigtig mange kan det give lidt begyndervanskeligheder at få udmalkning med pumpe til at fungere. Man kan nemt komme i tvivl om sin produktion, hvis der kun kommer få dråber ud de første mange gange, man forsøger med udmalkning.

Mængden, du kan malke ud, siger dog sjældent noget om, hvor meget mælk, du rent faktisk producerer - og det at aktivere et nedløb uden et ammende barn kan godt lige kræve lidt øvelse. Her er en række tips og tricks, der kan måske hjælpe dig med at få mere ud af din udmalkning: 

  • Påfør varme på brystet inden og under udmalkning. Måske kan du bruge en lille varmepude med fx ris
  • Kombinér brystpumpe med håndudmalkning - forskning tyder på, at det kan give et højere udbytte. Nogle mødre kan i øvrigt lettere få mælk ud, når de malker med hænderne 
  • Let massage inden udmalkning kan hjælpe med at starte nedløbet. Denne video viser en massageteknik - husk altid at være blid, når du masserer dine bryster; det skal ikke gøre ondt
  • Brystkompressioner under udmalkning kan også hjælpe med at starte nedløbet
  • Udnyt at nedløbsrefleksen kan være betinget. Ved at sidde i den samme stol eller tænke på det samme, hver gang du malker ud, kan du over tid få hjernen til at udløse oxytocin og dermed sætte gang i nedløbet, alene ved at du sætter dig i netop den stol eller tænker præcis den tanke
  • Brug teknikker til afslapning. Jo mere afslappet du er, jo nemmere kan din krop frigive hormonet oxytocin, som er ansvarligt for nedløbsrefleksen
  • Pak flasken ind i en sok eller andet, der kan skjule mængden af mælk, du malker ud. På den måde fjerner du den ubevidste stress, mange kan opleve, hvis der ikke kommer lige så store mængder mælk som måske forventet eller ønsket
  • Få nogen til at give dig blid massage mellem skulderbladene
  • Hav hudkontakt med baby imens, hvis det er muligt. Et stykke af babys tøj, et billede eller andet, der får dine tanker hen på baby, kan også bruges. Hudkontakt medvirker til at frigive oxytocin

I wikien her kan du læse mere om udmalkning.

Tilbage til toppen

9) Amning og flaske

9.1) Mit barn kan ikke sutte - hvordan kan jeg komme til at amme?

Hvis dit barn ikke kan sutte, kan du stadig amme ❤️ Du kan nemlig malke ud til dit barn - det er også amning!

I Danmark er udmalkning ikke så udbredt som fx i USA, hvor barslen er meget kort. Men vi fornemmer, at et stigende antal mødre er blevet opmærksomme på denne mulighed for at amme på en helt særlig måde. Det kan være en løsning, hvis barnet fx har ganespalte - eller en hvilken som helst udfordring, der gør amning ved brystet svært eller (måske midlertidigt) umuligt.

Hvis du skal malke fuldt ud til dit barn, har du brug for en elektrisk dobbeltpumpe med god maskinkraft - helst sådan en, som bruges på hospitaler, for de er beregnet til langtidsbrug. Og så er det super vigtigt, at pumpens tragt passer godt til størrelsen på din brystvorte! Det mest udfordrende ved fuld udmalkning kan være det, at man selv skal aktivere og opretholde produktionen, uden hjælp fra baby - men det er bestemt muligt!

Mælken kan baby få i flaske - det er nemmest, når baby skal have al sin mælk sådan. Hvilken type flaske afhænger af din situation. Hvis dit barn fx har ganespalte, kan en særlig, blød flaske være bedst, så du selv kan hjælpe mælken på vej. I andre situationer handler det måske mest om præferencer.

Læs meget mere om udmalkning i vores wiki om emnet. Du kan også læse lidt om læbe-ganespalte. Og så kan du finde støtte til udmalkning fra andre mødre i vores netværksgruppe om netop det emne.

9.2) Min fuldammede baby skal passes - hvad gør jeg?

Hvis der er tale om en kort pasning - fx svarende til en lur - er et måltid måske slet ikke nødvendigt, imens du er væk. Det kan også være, du er lige i nærheden, og så er det måske muligt for børnepasseren at komme til dig, når baby skal ammes.

Er det ikke en mulighed, eller er pasningen af lidt længere varighed, så kan dem der passer, tilbyde din udmalkede mælk, donormælk eller erstatning. Det kan fx være på kop eller flaske eller i en anden suppleringsform.

En del af en adskillelse kan også bære præg af savnet til mor. Her kan det være en hjælp at gøre noget, barnet finder tryghed ved. Det kan fx være at trille med barnevognen eller at bære barnet i et bæreredskab. Har barnet en lille bamse eller et stykke stof, der lugter af mor, kan det også være en hjælp i en eventuel puttesituation. 

Skal du være væk længere tid end der normalt går mellem amningerne, er det vigtigt at du er opmærksom på at få tømt brysterne lige så hyppigt som du plejer at amme - både for at forebygge brystbetændelse og for at beskytte mælkeproduktionen.

Du kan læse mere om pasning og adskillelse fra ammebarn i vores wiki om emnet. Læs også mere om udmalkning, og om håndtering af modermælk (hvor der også står hvor meget mælk, du kan forvente at skulle malke ud, afhængigt af længden af adskillelse).

9.3) Jeg er blevet anbefalet at give en natflaske - er det godt eller skidt?

Vi skal måske lige starte med at præcisere, hvad der menes med "natflaske". Det er en flaske med modermælkserstatning, som gives om aftenen inden barnet puttes, for at opnå et længere søvnstræk inden næste amning.

Svaret på det spørgsmål afhænger faktisk helt af din situation. For hvis nu du er ved at gå helt til af søvnmangel, eller har en depression, så kan det måske være super godt for dig at få et længere søvnstræk.

Men det kan have en slagside. For med længere tid mellem amninger, får dit bryst signal om at sænke mælkeproduktionen. Og derfor kan en natflaske faktisk have den ærgerlige konsekvens, at du kan opleve mindre mælk. Og så bliver det for nogle en ond cirkel med mere og mere modermælkserstatning og mindre og mindre modermælk.

Så her er to ting, du kan overveje:

  • Kan du prøve, om det kan lade sig gøre for dig at sove imens du ammer? Hvis du kan komme til at knappe baby på og derefter sove videre, kan du få meget mere søvn, end hvis du er vågen hele vejen igennem flere amninger i løbet af en nat - og så forsvinder behovet for natflaske måske af sig selv
  • Kan du malke ud for at holde din produktion oppe? En udmalkning i løbet af dagen kan erstatte den amning, der forsvinder ved brug af natflaske, og så er der ikke samme risiko for fald i produktion.

Du kan læse mere i vores wiki om supplering, samt i den om natamning.

9.4) Jeg skal supplere - hvordan gør jeg det bedst?

Til små mængder/små babyer, og for at undgå sutteforvirring, kan du tilbyde supplering på ske, via sprøjte eller i kop (et lille medicinbæger).

Et større barn vil ofte selv kunne drikke af en kop - måske kan en tudkop et sugerør være en fordel.

Er dit barn i stand til at die ved brystet, kan du anvende et suppleringssystem med slange. Barnet får da mælk fra brystet, samtidig med at h*n får udmalket modermælk eller erstatning fra en lille beholder. 

Systemet kan også anvendes, hvis amning ikke er muligt. Så kan slangen sættes på en finger i stedet. Dette kaldes ‘finger feeding’. Suppleringssystemet kan bruges af både små og store børn og til små og større mængder supplering.

Du kan selvfølgelig også give flaske. Det er særlig velegnet til større mængder supplering. Du kan efterligne amningen så meget som muligt, ved at justere hvordan du tilbyder flasken. Det kaldes ‘paced bottle feeding’ - eller på dansk ‘tilpasset flaskegivning’.

Hvis behovet for supplering er ganske lille, kan det nogle gange være nok at øge barnets indtag af modermælk direkte ved brystet. Det kan du fx gøre ved hjælp af massage af brystet og brystkompressioner undervejs i amningen.

Du kan læse mere om forskellige måder at supplere på i vores wiki.

Tilbage til toppen

10) Må jeg det her? 

10.1) Hvad skal jeg undgå at spise, når jeg ammer? 

Det kan godt virke lidt som om, at alt hvad der er godt i livet automatisk må være noget, som ammende ikke bør spise - fx jordbær og chokolade. Heldigvis er det ikke rigtigt!

Det kan være smart at begrænse indtaget af store rovfisk pga tungmetaller - men det er da også det eneste, man kan sige, at alle ammende bør undgå at spise.

Der er ikke nogen som helst evidens for at jordbær, chokolade, kål, løg, lakrids osv er noget, du skal holde dig fra som ammende. Chokolade indeholder koffein i mindre mængder, så måske du ikke skal gå efter at spise 500 g dagligt, vel - men du behøver altså ikke at undgå det ❤️

Kaffe får mange ammende også tit at vide, at de skal undgå pga koffeinindholdet, men et moderat forbrug er helt fint for langt de fleste.

Så det korte svar på spørgsmålet ovenfor er, at der ikke er ret meget, som man bør undlade at spise, mens man ammer!

Velbekomme ❤️ 

10.2) Hvad gør jeg, hvis jeg skal have medicin?

Hvis du har brug for medicin, mens du ammer, er det vigtigt at du taler med din læge om det. Langt det meste medicin er heldigvis fint foreneligt med amning, og er et præparat problematisk under amning, findes der i de fleste tilfælde et tilsvarende præparat, som godt kan bruges i stedet. Det er derfor relativt sjældent, at medicinsk behandling kræver, at du stopper med at amme. Der kan dog være andre hensyn at tage (fx i forhold til din bagvedliggende sygdom), og derfor er det vigtigt, at du og din læge får taget en god samtale om mulighederne.

Hvis du skal have noget medicin, som blot kan være en smule problematisk for dit barn, kan det være en god idé at tage visse forholdsregler. Fx kan du måske planlægge det sådan, at du tager medicinen umiddelbart efter en amning og evt. før et længere søvnstræk, så der går så lang tid som muligt, fra du tager medicinen, til dit barn skal have brystet igen.

Hvis du skal have noget medicin, som slet ikke er foreneligt med amning (som fx kemo), kan det være nødvendigt at stoppe amningen. Ved længerevarende behandling kan det være nødvendigt at stoppe helt, mens det ved kortere behandling kan være en mulighed at afbryde midlertidigt og malke ud under behandlingen. På den måde kan du genoptage amningen, når din behandling er afsluttet ❤️

Når man skal vurdere, om en type medicin er forenelig med amning, tager man dels højde for medicinens egenskaber, dels den kemiske sammensætning (som er afgørende for, hvor store mængder, der overføres til mælken), men dit barns alder og modenhed spiller også ind.

Du eller din læge kan slå op i en database for at se, om netop din medicin er forenelig med amning, ligesom I kan få forslag til alternative typer af medicin, som muligvis er bedre i forhold til amningen. 

Alt dette kan du læse mere om i vores wiki om medicin og amning, hvor du også finder links til relevante databaser.

10.3) Må jeg amme mit barn, hvis jeg er blevet syg? Kan jeg smitte?

Det kan du tro, du må ❤️ Faktisk er det næsten altid bedst for din baby at blive ammet, mens du har infektion eller virus. Det skyldes bl.a. de antistoffer, du danner, og som baby får del i via mælken. 

De fleste sygdomme smitter ikke via modermælk. Det finder man ud af ved at undersøge mælkeprøver for spor af virus eller bakterier, og det viser sig at det meget sjældent er til stede der. Hvis baby så alligevel smittes, handler det om, at man i en familie jo helt naturligt er tæt på hinanden og dermed smitter, fx via dråbesmitte (nys og hoste). Men et ammebarn kommer sig altså hurtigere, fordi dets immunforsvar boostes af dig ❤️

Hvis du er smittet med COVID-19, anbefaler de danske sundhedsmyndigheder at du ammer, men tager forholdsregler for ikke at smitte baby. Dvs at du vasker hænder før og efter du rører ved baby, vasker dit bryst inden amning, og at du bærer mundbind under amning og anden tæt kontakt med dit barn.

Kun i sjældne tilfælde kan en virus eller infektion udgøre en risiko for baby. HIV kan fx overføres via mælk. Og herpes-sår på brystvorterne kan være noget skidt for en nyfødt baby. Men alle de helt almindelige virusinfektioner, vi alle rammes af årligt - dem behøver du ikke at være nervøs for.

Du kan læse mere om virus og amning i vores blogindlæg om emnet.

10.4) Må jeg gå på kur når jeg ammer? 

Ja, det må du godt - men pas på med at begrænse dit kalorieindtag meget. Det er nemlig ret vigtigt, at du får nok kalorier og næringsstoffer, når du ammer. 

Derfor kan det være en god idé allerførst at kigge på, om du måske kan spise lidt sundere, end du plejer? På den måde man kan nemlig undgå at spise meget mindre - men bare spise mindre af det, der ikke er så sundt.

Du kan også prøve at få lidt mere motion. Det kan gøre en stor forskel på vægten, og det er ikke skidt for produktionen, så længe du altså ikke træner hårdt til et marathon! Motion behøver ikke at betyde ture i fitnesscentret, hvis det ikke passer for dig - det kan simpelthen bare være gode, lange ture med baby i barnevogn eller vikle. 

Hvis du gerne vil spise en særlig diæt for at tabe dig, som fx ‘low carb’, er det også muligt. Igen skal du bare fokusere på at spise nok. Nogle enkelte mødre oplever, at et lavt indtag af kulhydrater påvirker deres produktion negativt - men hvis det sker for dig, kan du jo bare skrue lidt op for dem igen.

I vores miniwiki om motion og slankekur kan du læse lidt mere om emnet.

10.5) Må jeg drikke et glas vin eller øl, når jeg ammer?

Først og fremmest: du må altså hvad du vil! Men selvfølgelig kan der være konsekvenser - ting, du fx drikker, spiser eller gør, som måske har indflydelse på amningen, dig selv eller baby. 

Det er en meget udbredt tanke, at alkohol er totalt no-go under amning. Det er ikke sandt. Sundhedsstyrelsen anbefaler bare, at du ikke drikker mere end 7 genstande om ugen, og at du undlader at amme i et tidsrum svarende til ca. natten over, hvis du har drukket mere end 3 genstande på en aften.

Nogle tror fejlagtigt, at modermælken har samme alkoholprocent som det, du drikker - men det er langt fra rigtigt. Mælken bliver lavet af stoffer fra dit blod - dvs at den max kan have samme promille, som dit blod har. 

Så tag du endelig bare et glas vin eller øl til maden, hvis du har lyst.

Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at alkohol kan hæmme nedløbsrefleksen og dermed potentielt nedsætte mælkeproduktionen - så oplever du langsomt nedløb eller mindre mælk end du plejer, efter at du har drukket alkohol, kan det være at det er bedst, du begrænser det lidt mere.

Du kan læse mere om amning og alkohol i wikien.

Tilbage til toppen

11) Fast føde

11.1) Hvornår skal jeg starte med at give min baby fast føde?

De fleste er enige om, at midten af det første leveår er det bedste tidspunkt at begynde at give baby fast føde. På det tidspunkt er barnets tarm klar til andet end modermælk, og barnets motorik og reflekser er tilpasset en ny verden af mad, der ikke kun er flydende. Behovet for fx jern kan på det tidspunkt heller ikke længere dækkes fuldt af modermælk.

Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at man fuldammer i 6 mdr og derefter gradvist begynder at introducere fast føde i passende mængde, ved siden af amningen.

Sundhedsstyrelsen (SST) anbefaler fuldamning frem til omkring 6 mdr og derefter gradvis introduktion af fast føde ved siden af amningen. Tidspunktet for introduktion skal bestemmes af "trivsel, sult og parathed", men bør ligge så tæt på 6 mdr som muligt.

Du kan kigge på din baby, når h*n nærmer sig 6 mdr, for at vurdere paratheden til fast føde. Kan baby gribe fat i ting og føre dem op til munden? Kan baby sidde med støtte i fx en højstol? Det er ret vigtigt, at baby kan sidde rimelig godt selv, for at kunne hoste mad op, hvis det er på vej i den gale hals. 

Du kan læse mere i vores wiki om overgang til fast føde samt i vores wiki om baby-led weaning.

11.2) Hvordan starter jeg bedst min baby op på fast føde?

Der er generelt enighed om, at fast føde bør introduceres, når dit barn er omkring 6 mdr. gammelt. Sundhedsstyrelsen anbefaler, at man fokuserer på jernholdig kost i starten, da barnets behov for jern på det tidspunkt ikke længere kan dækkes fuldt af modermælken.

Hvordan maden bør introduceres, er der lidt delte meninger om, så her kan du vælge den tilgang, du føler passer bedst til din familie ❤️

Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn der fuldammes til 6 mdr. hurtigt derefter skal tilbydes varieret mad med mange smagsoplevelser og forskellig tekstur. Anbefalingen er, at barnet fra starten skal tilbydes relativt grove teksturer, så det hurtigt lærer at håndtere fast føde. De anbefaler desuden, at måltiderne hurtigt skal være fuldt mættende, sådan at barnet kun skal ammes eller have modermælk i kop efter måltidet for at slukke tørsten og for at få nok modermælk i overgangsperioden (altså perioden fra barnet fuldammes, og til barnet er overgået fuldt til fast føde). Sundhedsstyrelsen beskriver modermælken som et supplement til overgangskosten, og anbefaler altså at mængden af modermælk reduceres gradvist, efterhånden som barnet spiser mere mad. Det kan du bl.a. læse mere om i deres udgivelse om ernæring til spædbørn eller i denne pjece til forældre om mad til de små. Hvis man følger anbefalingerne fra Sundhedsstyrelsen, og dermed aktivt skærer ned på amningen i takt med at mængden af fast føde øges, vil de fleste opleve, at amningen er stoppet helt (eller næsten helt), når barnet fylder 1 år.

I modsætning hertil anbefaler Verdenssundhedsorganisationen (WHO), at barnet fortsat friammes efter introduktionen af fast føde og mindst indtil barnet bliver 2 år gammelt. Derudover anbefaler de, at man praktiserer “responsive feeding”, hvilket grundlæggende går ud på at være opmærksom på og respektere barnets signaler. Man vil altså opfordre barnet til at spise, men aldrig forsøge at overtale eller tvinge mad i barnet. 

WHO anbefaler, at man starter med små mængder, som gradvist øges efterhånden som barnet bliver ældre, ligesom konsistens og variation gradvist øges.
WHO beskriver modermælken som en vigtig kilde til energi, også hos børn ældre end 6 mdr. De angiver, at modermælk sagtens kan udgøre mere end halvdelen af barnets energiindtag i 6-12 månedersalderen, og stadig op mod en tredjedel i alderen 12-24 mdr. Du kan læse mere om WHO’s anbefalinger her.

En tredje tilgang, som bliver mere og mere populær verden over, kaldes ‘baby-led weaning’ også kendt som BLW. Denne tilgang bygger på respekt for barnets udvikling og egne grænser, idet barnet får lov til selv at sidde med maden og styre indtaget. Også her anbefales friamning ved siden af introduktionen til fast føde. Du kan læse mere om BLW i vores wiki om emnet. 

11.3) Mit barn vil ikke spise fast føde - skal jeg stoppe med at amme? 

Der kan være mange årsager til at ens barn ikke vil spise fast føde - og ofte er amningen det første, der får skylden.

Det kan være enormt frustrerende, hvis man har et barn, der ikke vil spise, og det er let at blive bekymret for, om der kommer nok indenbords. Her kan det være godt at være opmærksom på, at modermælk stadig er en vigtig kilde til både energi og næring hos barnet fra 6-24 måneder, og at det faktisk kan udgøre mere end halvdelen af energibehovet for et barn på 6-12 måneder.

Hvis I er lige startet op med fast føde og jeres barn ikke vil spise, kan det tænkes, at barnet ikke er helt klar endnu - der findes nemlig ingen fast dato for, hvornår de er klar. Det afhænger helt af det enkelte barn.

Måske skal I vente en uges tid og så forsøge igen? Det kan også være, I skal prøve en anden metode for opstarten? Er I startet på skemad, kan I måske overveje i stedet at lade barnet sidde med maden selv? Nogle børn bryder sig ikke om at blive madet, men spiser gerne, hvis de selv får lov at styre.

I kan også forsøge at lave lidt om på rutinerne, så jeres barn bliver ammet 20-30 minutter inden maden står på bordet - mange forældre oplever, at deres barn er mere nysgerrig på ny mad, hvis det ikke er voldsomt sultent, når den faste føde bliver serveret.

Det kan også være værd at huske på, at al begyndelse er svær. Det er nyt for dit barn med fast føde, og det kan godt lige kræve lidt tilvænning for ham/hende.

Velbekomme ❤️

Tilbage til toppen

12) Ammestop

12.1) Mit barn skal starte i institution - skal jeg stoppe med at amme?

Hvis du og din baby har lyst til at fortsætte amningen, så skal I endelig bare gøre det ❤️ 

Sundhedsstyrelsen anbefaler amning til mindst 1 år og gerne længere, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler amning til mindst 2 år og gerne længere (også i i-lande som fx Danmark).

Og man kan altså sagtens amme, selvom man ikke er på barsel! Hvordan afhænger faktisk mest af din babys alder.

Hvis din baby er under 6-7 mdr. og afhængig af amning i løbet af dagen, kan du malke ud, mens du er på job og dermed have mælk klar til næste dag i institutionen. Hvis det ikke er muligt for dig at malke ud til babys behov, mens h*n er i pasning, kan I bruge modermælkserstatning i det tidsrum og så bare amme løs, når I er sammen derhjemme. 

Hvis din baby er omkring 10-12 mdr., er h*n nok godt i gang med fast føde og derfor ikke så afhængig af din mælk. Derfor behøver du ikke malke ud til tiden, hvor I ikke er sammen - I kan fint tanke op på amning og modermælk morgen og aften (og evt. nat, hvis I plejer at amme der). 

Hvis du oplever spændte bryster i løbet af dagen, kan det dog være rigtig godt at malke ud - det gælder under alle adskillelser uanset dit barns alder. Når mælken ikke fjernes over længere tid, kan det nemlig give tilstoppede mælkegange, og det kan også nedsætte produktionen generelt.

Du kan læse mere om at amme videre efter barsel i vores wiki om amning og arbejdsliv.

12.2) Hvornår skal man stoppe med at amme? 

Når man gerne vil ❤️ 

Sundhedsstyrelsen anbefaler amning til mindst 1 år og gerne længere, og Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler amning til mindst 2 år og gerne længere (også i i-lande som fx Danmark).

Men! Hvis du ikke har lyst til at amme mere, så er det faktisk noget, du helt selv bestemmer! Det er kun dig, der kan mærke efter, hvad der er det rigtige for dig. 

For selvom modermælk er godt og vigtigt, så er det også godt og vigtigt for dig og din baby at være glade og trives godt. Hvis amning hænger dig ud af halsen, og du kan mærke at det faktisk påvirker dit forhold til din baby negativt, så er det nok tid at stoppe. 

Hvis du nu oplever det modsatte - altså at din baby er over 1-2 år og du bare slet ikke har lyst til at stoppe - så er det igen dig, der bestemmer! Der er ikke nogen magisk dato, hvor modermælk bliver dårligt eller ligegyldigt. Og amning er i øvrigt andet end bare mad.

Du kan læse mere om ammestop i vores wiki. Læsestof om amning af børn over 1 år må du vente på lidt endnu - vi arbejder på at få en hel sektion om netop det emne på bloggen i løbet af 2020 ❤️

12.3) Hvordan stopper jeg med at amme?

Ammestop kan foregå på flere måder - hvordan afhænger mest af situationen og babys alder.

Hvis din baby er lille og ammes mange gange dagligt, kan det være rigtig godt at droppe amningerne gradvist. Det gør det lettere for både dig og baby at vænne jer til at amme mindre, og så undgår du også problemer med tilstoppede mælkegange eller brystbetændelse. Hvis du ønsker at stoppe amningen af dit spædbarn, fordi du fx ikke bryder dig om at amme, kan du i øvrigt også overveje, om du måske kunne have lyst til i stedet at malke ud?

Er dit barn så stort, at I kan snakke sammen, kan du måske endda forberede barnet på at skulle få nærhed på andre måder allerede før, du dropper nogen af amningerne.

I nogle situationer er der behov for et meget hurtigt stop. Det kan fx være ved sygdom. Så er der ikke tid til at gå gradvist til værks - og så er det vigtigt at du passer godt på ikke at få brystbetændelse ved at sørge for at malke ud. 

Hvis du stopper amning før baby er 1 år, skal h*n have modermælkserstatning. Efter 1 år kan alm. komælk bruges i stedet.

Amning handler ikke kun om modermælk, men også om nærvær og hudkontakt. Derfor er det vigtigt ved ammestop at være opmærksom på stadig at have masser af kontakt og gode stunder sammen med din baby på andre måder ❤️

Og så er det i øvrigt godt at være forberedt på, at du kan blive ked af det. Det kan være rigtig svært, og man kan blive så påvirket af de hormonelle ændringer efter ammestop, at man faktisk bliver deprimeret. Det går over - men det kan gøre en stor forskel at være forberedt på svære følelser.

Du kan læse mere om ammestop og få masser af gode tips i vores wiki.

12.4) Jeg er stoppet med at amme, men har fortrudt. Kan jeg starte igen? 

Det kan du, ja! Hvor nemt det er at starte op igen, afhænger af flere ting - især hvor lang tid, der er gået siden du stoppede.

Hvis det er rimelig kort tid siden, så er det typisk ikke så svært at få gang i produktionen igen. Der er forskellige tips og tricks, du kan bruge til det. 

Hvis du kan lægge baby til brystet, og h*n gider sutte, selvom der ikke er (så meget) mælk, så har du på den måde god hjælp til at få produktionen op igen. Du kan i øvrigt også bruge et suppleringssystem til at give baby mælk direkte ved brystet - på den måde bliver brystet stimuleret til at danne mælk igen. Alternativt kan du malke ud for selv at arbejde en produktion op.

Hvis baby har vænnet sig til at sutte på flaske og afviser dit bryst, kan ammebrikker være din ven! De minder lidt om flaskesutten, og kan derfor være en god støtte, mens baby igen vænner sig til at sutte hos dig. Bagefter kan I så gradvist droppe brikkerne.

Hvis du har fået ammestop-piller af lægen og taget den fulde dosis, kan det dog godt være rigtig svært at få amningen op at køre igen. Medicinen påvirker nemlig hormonerne i lang tid efter. Har du kun taget lidt af tabletterne, så kan det være nemmere.

En ting, der er vigtigt at have med i tankerne ved genetablering af amning er dette: hvorfor stoppede du? Hvis det fx var pga problemer med smerter, er det vigtigt samtidig at sørge for, at disse problemer bliver løst. Det hjælper vores vejledning fx gerne med ❤️ 

Du kan læse mere om at genetablere amning i vores wiki.

12.5) Jeg skal i fertilitetsbehandling - skal jeg stoppe med at amme? 

Vi hører tit, at mødre bliver bedt om at stoppe amning, hvis de skal starte i fertilitetsbehandling. Hvis du oplever dette, og du ikke har lyst til at stoppe, kan du evt spørge ind til baggrunden for anbefalingen af ammestop. Generelt er det et område, hvor der mangler en del forskning og viden endnu. 

Er det fordi du ikke har fået menstruation endnu, kan et ammestop godt give mening. De hormoner, der udskilles i ammeperioden, kan nemlig for nogle undertrykke cyklus i ganske lang tid. Men - det er ikke sikkert, at et fuldt stop er nødvendigt for at få gang i cyklus igen! Ofte handler det nemlig om hvor lang tid, der går imellem amninger. For nogle virker det faktisk at stoppe natamning, så der kommer et længere stræk uden amning mens man (forhåbentlig!) sover. 

Hvis du i forvejen kun ammer én gang dagligt, vil den løsning selvfølgelig ikke være så brugbar. Så må du afveje situationen - kan behandlingen vente lidt endnu? Eller er det nu, du er klar, også selvom det indebærer at stoppe amningen?

Ofte handler rådet om ammestop dog om, at lægen er nervøs for, hvordan medicinen kan påvirke dit barn. Og hvis der er risiko for barnet, så er ammestop naturligvis vigtigt! Men det anbefales somme tider ud fra et forsigtighedsprincip, og altså ikke nødvendigvis fordi det bestemte præparat indebærer en risiko for barnet. Du kan derfor bede om at få at vide præcis hvilke præparater, der er tale om, og så kan du evt. selv slå dem op i de online databaser, der samler information om medicin og amning. Når du har kigget på det, kan du drøfte dine fund med lægen og se, om I kan finde en løsning.

Du kan finde info om, hvordan du undersøger medicin i vores wiki. Hvis du har brug for hjælp til ammestop, kan du finde masser af gode ideer i wikien om dette emne. Vi har også en miniwiki om fertilitetsbehandling og amning med links til mere information på engelsk.

12.6) Jeg er blevet gravid - skal jeg stoppe med at amme? 

Det behøver du sandsynligvis ikke, nej! Medmindre selvfølgelig at du gerne vil ❤️

Amning frigiver hormonet oxytocin, som, udover at stimulere nedløbsrefleksen, også medvirker til at sende signal til livmoderen om at trække sig sammen. Nogle spørger derfor helt naturligt sig selv, om det nu er sikkert at amme, eller om amningen kan øge risikoen for abort eller for tidlig fødsel. 

Der er ikke lavet ret mange studier lige på dette område, men de få studier, der er, peger på, at sandsynligheden for at opleve en abort eller for tidlig fødsel på grund af amning under graviditeten er relativt lille, så længe du som mor ellers er sund og rask. Der er derfor i udgangspunktet ikke noget belæg for at fraråde amning under en ellers normal graviditet. 

Er du i tvivl om, hvorvidt du er i en særlig risikogruppe, er det dog en god idé at tale med en læge eller din jordemoder.

De fleste vil opleve, at mælkeproduktionen daler under en ny graviditet, og for nogle ophører produktionen helt i en periode indtil omkring midten af den nye graviditet, hvor kroppen på ny begynder at danne råmælk. 

Nogle børn fravænner sig selv enten pga den lavere/manglende produktion eller pga ændret smag af mælken, mens andre fortsætter ufortrødent - og for nogen vil det betyde, at de “tørammer” - det vil sige, at barnet fortsætter med at sutte, selvom der ikke er noget mælk tilbage. 

Nogle kvinder bliver bekymrede for, om de nu løber tør for råmælk, hvis de ammer under graviditeten. Dette er dog heldigvis ikke tilfældet, idet produktionen af råmælk er styret af hormoner. Det betyder, at produktionen af råmælk fortsætter indtil den modne mælk “løber til” nogle dage efter fødslen af det nye barn.

For nogle kvinder er amning under en graviditet forbundet med ubehag eller smerter, og nogle får kraftige aversioner, mens de ammer. Så er det vigtigt at mærke efter, om du har brug for at stoppe, eller om du hellere vil fortsætte - kun du kan mærke, hvad der føles mest rigtigt for netop dig ❤️ 

Du kan læse mere om emnet i vores wiki om graviditet og amning.

Tilbage til toppen
Kilder:

Se relevante wiki-artikler